Jeg ved nu, at Guldbageren i Vejgård laver byens med garanti tungeste pæretærte. Virkelig! Imponerende tung. Faktisk så tung, at jeg ikke tror, at jeg vil vide, hvad de kommer i den. Smagen er ellers helt i top, men den er altså én af de ting, man bare ikke skal tabe over foden.
Indtaget i Ellas nye loungehjørne med friskmalet/-brygget kaffe var den nu slet ikke et ringe bekendtskab, skal det retfærdigvis siges, så det er ikke en klagesang, men vel mere en forundring. Der var vægt bag den kageoplevelse. Bagefter var der masser af snak og hygge. Tiden løb som sædvanlig fra os, men skidt med det, når bare vi hyggede os og den del kan der ikke klages på.
Jeg endte i Vejgård efter endnu en behandling hos lægen. Jeg var så glad for at kunne fortælle lægen, at jeg virkelig føler en væsentlig bedring i albuen og så blev han også glad. To glade og så på én gang. Jubi. Vi er godt på vej, er vi enige om.
På mandag finder du mig derinde igen. Mirakler kan han ikke udrette, men jeg synes jo omtrent, at det er tæt på. Albuen gør ondt nu, men det siger erfaringen mig. Lige efter endt behandling står alting indeni og skriger, men allerede i morgen er det bedre, hvis vi fortsætter ad samme gode sti… og hvorfor skulle vi ikke det? Jeg tror på det!
Jeg tror virkelig på det!
22 kommentarer
Hanne
2. oktober 2009 at 11:06Heisann. Et by som heter Vejgård. Det samme som mitt etternavn – Veigård – som vi ikke er så fælt mange som har. 16 personer, tror jeg, her i Norge. Og jeg er i familie med hele gjengen. Vejgård er herved føyd til listen over høyst naturlige reisemål!
Så godt å høre at armen blir stadig bedre :-)
Liselotte
29. september 2009 at 14:20Mand, hvor er det altså dejligt, at det akupunktur ser ud til at virke godt og effektivt. Det er jeg godt nok glad for at opleve :-)
Pernille
29. september 2009 at 11:52Jeg tænker bare om albuen nu også havde godt af at slæbe den pæretærte?
Dejligt at læse det går fremad, og at troen er intakt :)
Christine
29. september 2009 at 11:19Det glæder mig altså at læse. Dejligt, at der endelig er rigtig fremgang!
et cetera
29. september 2009 at 10:03Det går den rigtige vej – det gør det altså :-)
Iben Louise
29. september 2009 at 08:43Kære Liselotte
Jeg har nu luret på din blog længe. Så længe, at jeg altså lige SKAL ind og kikke her fra morgenen af, inden dagens arbejde kan påbegyndes… Og jeg kikker nok igen til middag.
Jeg vil bare sige, at jeg er glad for, at du og din albue endelig er i bedring. Jeg håber snart, du kan gribe strikkepindene igen, for dine kreationer inspirerer mig til at lave håndarbejde også :) Fortsat rigtig god bedring og god tirsdag.
Kærlige hilsner fra
Iben Louise
Donald
29. september 2009 at 00:28Det er da godt at albuen er på vej mod bedring. Pas nu godt på den :-)
Sidse
28. september 2009 at 23:13Jeg henter snart champangen og kransekagen, så det parat, når din arm og nakke er god igen.
Anne Dyrholm Stange
28. september 2009 at 21:19Skønt, Liselotte!!
Både albuen og kagen :-)
Rosanna
28. september 2009 at 21:08Dét gør jeg også…. tror på det, altså. Glæder mig til at læse mere godt nyt på mandag, også gad jeg skisme godt sætte tænderne i sådan en omgang pæretærte!!!
Kirstenk
28. september 2009 at 20:42Mht pæretærten:Overdrivelse fremmer forståelsen, sådan er det bare…dejligt at høre at din albue angiveligt er i bedring…
Sonnie
28. september 2009 at 20:39Total griner over din beskrivelse af en pæretærte :o)
Ella
28. september 2009 at 20:23Det gør jeg også, Liselotte, – for pokker, hvor var det en dejlig eftermiddag :-)
Og kagen, ja-men den var god, jeg tror det var en pund til pund kage … ;-)
Helle K.
28. september 2009 at 20:05Jeg tror også på det :) SKØNT
Hannah
28. september 2009 at 19:51Hvad kunne der være i den pæretærte? Klistret bagermargarine, gammelt wienerbrød, sukkerstiv bagermarmelade…. sådan får man tyngde i sagerne. Jeg foretrækker personligt lette kager og tunge brød, men hos de danske “håndværksbagere” (fnis!) forholder det sig som regel omvendt.
Louise
28. september 2009 at 18:37Det er jo superdejligt!
Liselotte
28. september 2009 at 18:36Mrs Cakeaholic, den pæretærte var ingen skønhedsåbenbaring, men til gengæld røbede den nu heller ikke sin vægt, sådan ved første øjekast.
Vi var ude i teorier om punktering og alting, da vi kørte derfra med kraftig slagside… og så har jeg for øvrigt overhovedet ikke tendens til overdrivelse ;-)
Mrs Cakeaholic
28. september 2009 at 18:34Godt at der er bedring at sporer….Tro kan flytte bjerge, ved du nok…
Et billede af byens tungeste pæretærte ville jeg ellers gerne have lagt øjne til ;-)
Liselotte
28. september 2009 at 18:33Vi havde da helt slagside, Lene! ;-)
Lene
28. september 2009 at 18:32Jeg tror også på det :-) og kunne du mærke på bilen, da du satte dig ud i den, at pæretærten var med :-)
Liselotte
28. september 2009 at 18:29Det er ualmindelig dejligt at opleve, at der er bedring i albuen nu, Laila – hold da op, som jeg trængte til det – og røgen, den havde jeg da helt glemt, men du har ret – det er da også sejt og ikke mindst rigtigt dejligt :-)
Laila Beck
28. september 2009 at 18:22Jeg folger dig dagligt gennem noglehullet :)
Saa jeg glader mig paa dine vegne, at det gaar fremad.
Haaber du faar en god aften, og tillykke med din rogfrihed det er sejt.