Gode råd og gaveregn

Jeg er et meget priviligeret menneske, som er omgivet af rigtigt mange mennesker, som vil mig det godt. Jeg håber, at jeg husker at fortælle dem, at jeg sætter endog meget stor pris på deres omsorg og keren for mig og mine, for det gør jeg virkelig.

Jeg har haft nogle vanskelige måneder, der har båret præg af sygdom og den usikkerhed, der er en stor del af at være en tegnsprogstolk/grafiker/strikker og i det hele taget bare et menneske, som pludselig er sat ude af spillet på grund af en arm, som fortsat gør knuder. Så er der meget brug for, at andre byder ind. Man kan ikke selv. Jeg kan i hvert fald ikke. Jeg er sat skakmat, fordi jeg er helt og aldeles ude af stand til at skabe overblik, når jeg står midt i suppedasen.

Jeg er rig, for der har været så mange mennesker omkring mig, som har hjulpet mig med at skabe orden i kaos. Det har der været i professionel sammenhæng. Jeg har en arbejdsplads og en nærmeste leder, som skal indstilles til medalje, sådan er det bare. Der har også været mennesker i mit privatliv, som har brugt tid på at hjælpe mig frem mod erkendelser, overblik og fremtidsdrømme.

Èt af de mennesker, og et menneske, som jeg sætter stor pris på, fordi vi i grunden er svært enige og for øvrigt griner rigtigt godt sammen og hun er så frygteligt klog og smuk og sjov og …, er et cetera, som gerne lige ville kigge forbi i dag. Hun var velkommen, som altid. Jeg kan stadig ikke køre bil, så jeg kommer ingen vegne, men… i forrige uge var jeg nu alligevel inviteret på visit netop hos et cetera og der forelskede jeg mig voldsomt i nogle smukke, store lyshuse/lygter i zink. Den slags hører et cetera og bibliotekar, som hun er, noteres det tilsyneladende bag øret, for se engang…

I morgen er der vist noget med, at jeg har fødselsdag, men dette skulle angiveligt ikke være en fødselsdagsgave, men mere sådan en “tak for at du gider hjælpe” og selvfølgelig gør jeg det. Altid og allevegne, hvis jeg kan og har energien og overskud til det, så den slags behøver altså ikke transformeres til lyshuse så smukke, at jeg helt glemmer at trække vejret, men I hører mig altså ikke klage over, at det er sket, vel? ;-)

Nu står de ude i gangen og byder velkommen. Måske bliver de ikke der, men lige nu er det sådan, at jeg kan se dem, hvor jeg sidder og det er jo en fornøjelse, ligesom det er en fornøjelse at svøbe mig i lilla med kvaster.

Jamen tænk engang, der var TO pakker og alle ved jo, at jeg ELSKER pakker og i denne her var der altså det lækreste tørklæde i en meget smuk lilla farve, som vil passe så dejligt sammen med mine lilla Angulus og det armbånd fra Pendulum, jeg har erhvervet mig. Uhm, så tjekket.

Jo, der er noget ved ikke at have fødselsdag, hvis I spørger mig :-)