Jeg har altid været glad for tasker. Underlig ting at gide, men sådan er det bare. Jeg har ikke én. Jeg har mange. De ligger sirligt parkeret i dustbags og venter på, at jeg genopdager en gammel og måske lidt rusten kærlighed, for det er jo sådan, at man hurtigt får en yndling eller to. I hvert fald når man er mig. Så lever resten en lidt trist tilværelse inde på hylden og bliver kun luftet ved tilfældige og spredte lejligheder.
Der er yndlinge. Der er oven i købet en tydelig præference i retning af ét mærke. Sådan har det altid været. I mere end tyve år har det været én producent, jeg er vendt tilbage til om og om igen. Taskerne passer mig. De passer til min personlighed. Ikke for pæne. Lidt uslebne, grafisk enkle og lavet i utroligt lækre materialer. Der ligger flere på hylden. Modellerne er aldrig nogensinde blevet umoderne, for det er klassiske, enkle modeller med fede detaljer i et design, som ikke er mere fjollet, end det holder. Jeg elsker Mandarina Duck.
Engang lå deres udsalg inde i Ny Østergade i København. Kenneth arbejdede lige overfor og jeg lige om hjørnet. Der er holdt lange, sukkende pauser ovre foran deres vinduer mere end én gang, fordi jeg forelskede mig. Ind imellem resulterede det også i endnu en investering. Endnu en model, jeg ikke kunne leve uden.
Og så gik der alligevel år, inden jeg fik mig en ny. Mange år.
For et par år siden tog vi Oline med til Berlin. Dernede fandt jeg en taske, jeg ikke kunne leve uden. Det passer. Jeg kan ikke, men jeg manglede lige en lillebror. Du véd, sådan én, som ingenting fylder, men rummer det mest nødvendige.
Mandarina Duck holder udsalg. *Suk*, hvor kan man være heldig nogen gange. Udsalg! Halv pris på mine forelskelser. Det er noget ved.
Jeg var lang tid om at bestemme hvilken én, det skulle være. Rigtig lang tid. Så begyndte jeg at spørge Kenneth. Han pegede. Så sagde jeg, at jeg ikke var helt sikker. “Mon ikke den anden kunne være mere fantastisk?”, spurgte jeg så. Så bliver han træt. Det dur, for så siger han altid: “Jamen, så tag dog begge to!”, så det gjorde jeg.
De er her i slutningen af næste uge, hvis jeg er heldig. Jeg kan da slet ikke vente.
18 kommentarer
Maiken D.
19. juni 2010 at 20:59Det er bare surt at være på dagpenge, selvom jeg godt kunne bruge en taske – men flotte er de helt bestemt. Øv!
Liselotte
19. juni 2010 at 22:31Dagpenge er ingen spøg, Maiken. Jeg håber, at du kan nøjes med at drømme. Det kan jeg godt nogen gange :-)
Karina
19. juni 2010 at 20:33Jeg har aldrig rigtigt kunne se fidusen med tasker (handler det ikke bare om at have store nok lommer?) For en måned siden forelskede jeg mig dog i én, en mandarina duck – helt præcis Antibes Small Crossover Bag Black – den er desværre ikke at se på udsalg :(
Liselotte
19. juni 2010 at 22:30Øv, at den ikke lige var på udsalg, men den kommer det, Karina. Du må holde øje. Så lykkes det, er jeg sikker på :-)
Louise
19. juni 2010 at 18:12Det var da også et svært valg – sikke 2 lækre modeller.
Dén kommentar kender jeg også godt ;)
Liselotte
19. juni 2010 at 18:20Louise, jeg kunne ikke rigtigt vælge, så nu er det da bare skønt at vente på to i stedet for én :-)
Bea
19. juni 2010 at 14:25loppemarked og udsalg.. kunne de ikke vente en uke mere til jeg kom hjem ;( min vanlige flaks!!
ha´ en deilig weekend
Liselotte
19. juni 2010 at 18:18Bea, udsalget er i Italien, som gerne sender til dig også, men loppemarkedet det venter nok ikke, er jeg bange for ;-)
Mia Folkmann
19. juni 2010 at 14:14Jeg har ikke så mange tasker, men til gengæld er de gode, dem jeg har. To smarte små, en praktisk mellemstørrelse og to x rygsæk.
Mandarina Duck har i mange år været min favorit, og jeg købte faktisk to kufferter (af de bløde) og en smart rygsæk i butikken i Ny Østergade. Jeg arbejdede også lige overfor dengang (ikke sammen med Kenneth dog… ;-) ) og jeg skulle altid liiige ned og kigge.
Senere har jeg fået andre kærligheder, og nu køber jeg mine tasker i England. Min ene rygsæk er en rigtig engelsk én, nemlig en ternet Barbour, der er meget smart (og vandtæt).
Liselotte
19. juni 2010 at 18:17Måske vi har stået side om side og savlet, Mia :-)
Min taskekærlighed er usvækket. Gad vide, om den fortsætter til jeg ikke længere kan løfte håndtasken selv? Det gør den nok :-)
Anne
19. juni 2010 at 13:15suk! … tasker…suk! … tasker…suk!
Liselotte
19. juni 2010 at 18:14Ja, suk Anne :-)
Sole
19. juni 2010 at 12:38Jamen, butikken ligger igen i Ny Østergade, tror faktisk den var lukket i nogle år. Mener at jeg var derinde i løbet af vinteren. Og så er det sgu’ da tarveligt at linke til deres udsalg!!! Jeg er én af dem, der aldrig har erhvervet mig én af slagsen, men har også været forelsket i mange år. Ind imellem må man desværre bare prioritere anderledes, men måske jeg skulle begynde at prioritere en lækker taske……. det ER jo udsalg ;-)
Liselotte
19. juni 2010 at 18:14Sole, jeg ELSKER de tasker og de holder omtrent til det hele :-)
Sandra
19. juni 2010 at 11:14Ohh du er heldig med ham Kenneth – det må siges at være hurtig overgivelse til tasketrangen;-)
Tasker er skønne – og aldeles Uundværlige, helt på højde med sko;o)
Liselotte
19. juni 2010 at 18:13Dét er jeg, Sandra – og tasker og sko… *suk* ;-)
Fisker & Fernández
19. juni 2010 at 11:06Tasker er det bedste! Jeg har det på nøjagtigt samme måde som dig – det der med forelskelsen og følelsen af ikke at kunne leve uden. Jeg venter i spænding på at udsalget begynder, for jeg har virkelig gjort nogle kup de sidste par år.
Sæt pris på Kenneths relative hurtige eftergivenhed, for jeg er oppe mod MEGET længere forhandlinger, når der shoppes tasker ;-)
Liselotte
19. juni 2010 at 18:12Fisker, jeg er heldig med ham Kenneth, for han er aldrig uforstående overfor mine “jeg MÅ altså eje” :-)