Vi løfter sløret… og siger tusinde tak :-)

Intentionerne er og har hele tiden været rigtigt gode. Smukke idéer og sirlig orden, flotte kludetæpper og lys. Brevmapper, ordreorden og tid til fordybelse, malerkost og ledning. Virkeligheden har villet det anderledes. Vi fik forrygende travlt. Det er helt og aldeles dejligt. Hold op, som det er dejligt.

Mine øjne er efterhånden ved at være af en sådan beskaffenhed, at de forlanger lys for ikke at nedkomme med en hovedpine af væmmelige dimensioner. Vi har slået lejr i en pokkers fart og derfor klaret os med det forhåndsværende. Det er gamle standerlamper, klemmespot og en bordlampe hist og pist. Ikke rigtigt noget at være stolt af, men i dag insisterede jeg på, at vi måtte ofre en halv time på at etablere lys. Ordentligt lys. Ikke sådan et, som muldvarpe trives ved, men et som er venligt ved gamle damer og deres svigtende syn.

“Jamen jeg har ingen ledningsklemmer“, sagde ham den fornuftige, men jeg sagde jo, at jeg insisterede. Nu er der lys. Ikke uden guirlandeledning, men jeg er ligeglad, for jeg er lige kommet ind igen og har ikke hovedpine i dag. Det er klart fordi jeg insisterede. Irriterende som jeg er, men har du ikke lyst til at se, hvor vi tilbringer søndagene? Du må godt, hvis du bærer over med, at forholdene er lidt primitive endnu. Takket være dig. Tak, siger vi bare. Tak fordi vi har så travlt, at vi endnu ikke har haft tid til at male og indrette og købe kludetæpper og installere køkken og sofa og…

Af hjertet tak og så lige et kig :-)

Det er ikke de allerfineste forhold endnu, men det bliver de. Der bliver rigtigt dejligt derinde. Der er allerede den dejligste stemning selvom vi kravler lidt rundt og endnu ikke har fundet benene for alvor. Kenneth var lige startet på at renovere, da han skulle finde fibre til sine kabler. Det resulterede i den første sending fibre til dig og mig og siden er det gået stærkt.

Han stortrives. Han bruger meget tid på at finde de helt rigtige ting. Han henter hjem fra udlandet og forkaster med hård hånd, for han ved, hvad han gerne vil tilbyde. Jeg beundrer hans kritiske sans og hans insisteren på, at prisen skal være helt rigtig. Ikke for ham, men for os og han forhandler gerne i lang tid for at opnå netop det.

Mens han venter på svar, pakker han. Han får rigtig god hjælp af mor, som kommer en dag om ugen og vinder garn sammen med ham. Om søndagen hjælper jeg. Og nogle dage og aftener efter behov.

Så får vi pladsen for enden af bordet. Her vindes der garn. Meget garn. Vi er installeret med tre elektriske krydsnøgleapparater. Spørg lige om man skal holde hjertet varmt, men hovedet koldt, når man skal bestyre alle tre. Det skal man, men det hjælper med en kop cola, når det hele brænder på.

Bordet er langt, som du kan se. Som sagt får jeg pladsen for enden ved krydsnøgleapparaterne. Kenneth indtager resten af bordet. Her spreder han ordrer ud. Han begynder fra en ende af og pakker. Ind imellem er der ikke lige det, han står og mangler. Så får jeg en hasteordre og må i gang med det samme. Godt der er tre apparater at gøre godt med.

Ordrerne pakkes i plastikposer og ikke fint silkepapir, som jeg jo syntes til at starte med. Ind imellem er det godt, at det ikke er mig, der er bestyrer. “Kan du forestille dig, hvad der sker, hvis posten har en aftale om at sætte pakken i et skur udenfor og den får lidt regn?”, spørger Kenneth så. Ja, det kan jeg jo godt. Tænk om silkepapiret var rødt… eller lilla… eller… så derfor pakkes garnet i plastikposer. Ikke fancy, men praktisk og en sikkerhed for modtageren i den anden ende. Han er klog, ham min mand.

Det hele pakkes i papkasser, men inden dobbelttjekkes ordren og der streges ud og krydses af for så endelig at få grønt lys til en plads ovre ved døren, hvor alle udgående pakker ligger.

I dag har vi klaret over 40 ordrer. I dag var også dagen, hvor der kom lys over arbejdsbordet. Der er ikke kun mig, der er glad for det.

Må vi ikke have lov til at sige dig tusinde tak, for at være med til at opfylde en drøm, for sådan er det. Jeg elsker, at Kenneth smiler og trives. Det skal du have tak for :-)