50

Oppetid

Hvis nogen kunne have interesse i en halvbrugt influenzalignende tilstand sælger jeg gerne min. Der kan ikke siges noget godt om den, er jeg bange for, men den er vedholdende og effektiv. Så meget tør jeg godt love.

I dag er første dag, hvor jeg er oppe for alvor og ikke mere alvor, end det bliver ved en forsigtig sofaplads i stuen. Tv’et underholder og jeg strikker lidt, men usandsynlig usammenhængende og langsomt og jeg skal gerne indrømme, at jeg vist har nikket lidt gennem formiddagens programmer, for der er underlige huller, hvis jeg skal prøve at genkalde mig essensen af flere af dem.

Mad? Det første indtog jeg i går aftes. Det syntes fysikken ikke specielt godt om, men jeg har nu tænkt mig at forsøge igen om et øjeblik, for der er ikke  meget fornuft eller energi i lejlighedsvise colaslurke. Til gengæld vil jeg gerne klage, for jeg ville forvente at vågne med hule kinder og et lidt pauvert udseende efter tre dage uden kost, men der er vist alt for meget af mig i forvejen, er jeg bange for, for jeg ligner mit eget, runde jeg, når jeg kigger i spejlet.

I morgen er der atter en dag. Den kan næsten kun blive bedre ;-)