13

Jamen så bliver jeg lige her

Jeg vågnede klokken halv fire, fordi jeg endelig bevidst registrerede, hvor ondt det gjorde, hver gang jeg sank. Min hals er helt umulig og min hoste gør ondt. Min stemme er næsten væk og ærlig talt, så gider jeg godt bytte denne virus væk med noget andet. Fodsved for eksempel. Eller en nedgroet negl. Det kunne også være en hovedrengøring. Så har jeg det skidt.

Tulipaner

Jeg er ikke stået op endnu. Dynen er varm og Oskar og jeg deler den. Om lidt skal Oskar forlade den. Han skal over forbi vores dyrlæge. Han har fastet siden i går aftes. Det er ikke noget, der passer ham rigtig godt, men så kunne han jo overveje, om vi – eller personalet derovre – snart skulle have lov til at klippe hans klør uden vi først skal slå ham bevidstløs, den tossede hund.

Mens han er der, er jeg her. Under dynen. I hvert fald lige en tid endnu, for måske gider den virus ikke ligge i sengen. Man kan da altid håbe.

Du vil sikkert også kunne lide