Det kan ske, at jeg pludselig bliver opmærksom på, at verden er ved at være en smule tåget, men det tager tid, som du kan se …
Blind høne finder også korn, siger de kloge og jeg farer da ikke vild ;-)
Faktisk er virkeligheden nok, at jeg ikke havde tænkt nærmere over det en dags tid eller to endnu, hvis ikke jeg havde taget fotoet. Jeg bliver så glad, når jeg husker at pudse brillerne, men jeg glemmer det oftest. Jeg er stadig uvant med udstyret og måske er jeg i virkeligheden også bare sådan én, som altid går rundt med fedtede glasøjne og ligner en distræt og verdensfjern Liselotte.
Det synes jeg egentlig ikke, at jeg er, men brillerne vidner vist om noget andet… *suk og så kom jeg vist fra det der brillerens*
19 kommentarer
Michael Seeger Hanmann
20. september 2013 at 07:33Kender det kun alt for godt, nu har jeg lige fået briller med farveskift, (efter at have taget tilløb til det i flere år,) så nu bliver det nok lidt vanskeligere at se afvigelser.
Liselotte
20. september 2013 at 19:05Man skal virkelig lige vænne sig, Michael :-)
Mette
19. september 2013 at 20:53Jeg har lige fået briller for 4 timer siden og de er allerede fedtede!
Liselotte
20. september 2013 at 19:05Ha ha ha… det fik mig altså til at grine Mette. Tak :-)
Lene
18. september 2013 at 21:26Ja jeg er har glidende overgange, og alligevel ser mine briller ud som dine. Jørn kan ikke fatte at jeg kan gå med sådanne briller, han pudser og pudser sine briller :-) Og det der brillerens, det har mine briller vist kun fået hos optikeren.
Liselotte
19. september 2013 at 09:46Vi kommer jo helskindet gennem dagene Lene, så det går nok ;-)
Charlotte
18. september 2013 at 16:38Hjemme hos os hedder sådan nogle “mormor-briller”, da min mormor ALTID havde de mest beskidte og tågede briller ;-)
Det er jo godt, at det nemt kan klares!
Liselotte
19. september 2013 at 09:43Ja, det tog jo ingen tid at pudse, men at huske det… ;-)
Helle K.
18. september 2013 at 14:32De ligner mine ;) som altid er placeret i håret og derfor gnedet ind i div. hårprodukter.
Liselotte
18. september 2013 at 14:35Vi klarer os da nogenlunde alligevel, ikke? ;-)
Liselotte
18. september 2013 at 14:26Pudset med leverpostej. Pudset med en frikadelle. De er gode, er de. Jeg tænker, at jeg simpelthen har levet så længe med sløret syn, at der skal mere end en fedtet brille til at få mig op af stolen ;-)
Estermarie, det er jeg :-)
Estermarie
18. september 2013 at 14:29Man kan nemlig altid kende en langsynet med briller på de beskidte glas, siger min optiker ;)
Liselotte
18. september 2013 at 14:34Gider du smutte forbi og fortælle Kenneth det? ;-)
Estermarie
18. september 2013 at 13:47Gætter på du er langsynet?
Randi
18. september 2013 at 13:31Det er jo ikke så slemt, når det slørede syn kan kureres ved at pudse brillerne. Når min mors briller så ud som dine på billedet, plejede hun at sige, at de var pudset med en frikadelle :-)
lise
18. september 2013 at 13:18Altså …..:-)))))
Kari
18. september 2013 at 12:50Her må smiles og jeg hoster diskret mens jeg tørrer brillerne i t-shirten …
Jeg har også briller ‘pudset’ i leverpostej og jeg har endda brugt briller i 34 år. Som ung blev de pænt pudset hver morgen og hvis det var nødvendigt i løbet af dagen. Nu ser mine ‘gamle’ øjne ikke helt fedtet på samme måde, med mindre en lampe lyser nærmest direkte på mig og jeg får de der specielle regnbuefarvede striber, som når børn tegner sole ;)
Helle
18. september 2013 at 12:30Åh altså! Fik lige et stille grin her – kender det kun alt for godt selv. Kan virkelig undre mig, når jeg tager briller af og får set på dem – hvordan jeg har kunnet betragte verden gennem en fedtplet!? Glasklare hilsener til dig på denne, lige nu solbeskinnede, dag ;-)
Liselotte
18. september 2013 at 12:43Det er på grænsen til pinligt Helle, men det er virkeligheden. Jeg glemmer at pudse briller… og jeg opdager ikke, at de er leverpostejindfedtede, før der nærmest er nattesort for mine øjne ;-)