Jeg gjorde det! Forvandlede kvæder til alskens lækkerier. Jeg er i hvert fald godt i gang.
Mens jeg tidligere vaskede glas af og gjorde klar, indledte jeg en ny æra udi kvædemarmeladens tilblivelse.
Jeg havde vasket kvæderne for at befri dem for de dun, der sidder på frugten. Jeg havde fjernet kærnehuse og skåret i småstykker og jeg havde gennemskåret et par gode, økologiske vanillestænger og lagt dem i en gryde sammen med de to kilo ituskårne kvæder, jeg valgte at bruge i dag. Til sidst dækkede jeg næsten med postevand. Så lod jeg dem koge i en times tid, til de var møre.
Jeg hældte vandet fra frugterne, men gemte det. Jeg skulle bruge det senere. Så tog jeg stavblenderen i brug og lod den massere kvæderne til en ensartet, smukt gul og velduftende masse. Jeg hældte cirka et kilo – måske lidt mere – af en blanding af muscovadosukker og rørsukker i massen og i stedet for at gøre, som jeg plejer og sætte det helt til kogning på komfuret, fordelte jeg det i nogle af mine ildfaste fade.
Massen blev fordelt i lag på en 3-4 centimeters tykkelse og så satte jeg det hele i ovnen ved 180° i noget der kunne ligne en time. Jeg har ingen præcis tid på det, for jeg kiggede løbende til det og havde besluttet mig for, at det var klar, når det antog en mørk, rødgylden farve.
Efterfølgende har jeg fordelt marmeladen, som smager skønt, i rene glas og sat det til afkøling. Nu er turen nemlig kommet til den rest marmelade, jeg lod blive tilbage. Den skal fordeles i et tyndt lag af ½-1 cm tykkelse og sættes i ovnen til langsom tørring. Jeg forsøger mig med 60° og lader det komme an på en prøve, for jeg er i december-underskud og derfor er der ikke tid til fine fornemmelser og smukke forme, men smagen bliver garanteret skøn uanset.
Kogesaften fra tidligere er sat til reduktion på komfuret. Den ender som den skønneste, aromatiske sirup til julens skønne kanel-pandekager. Den dufter allerede helt igennem vidunderligt og måske vi slet ikke kan vente til juledagene med de der pandekager. Måske …
22 kommentarer
Jane
16. december 2013 at 08:54Man bliver jo helt lækkersulten. Jeg kender faktisk ikke kvæder, men får da vanvittigt lyst til at smage efter dine rosende ord.
Liselotte
16. december 2013 at 08:03Kvæder kan du købe hos rigtig mange grønthandlere efterhånden og har de dem ikke, kan de købe dem hjem til dig :-)
Mona Elisabeth Pedersen
16. december 2013 at 07:30Det ser spændende ud. Gad vide hvor man får kvæder fra ?
Anita dahl
15. december 2013 at 20:56uhm det ser lækkert ud,kan næsten dufte det! Du er så dygtig til så meget…….. forsat skøn søndag til jer alle. :)
Liselotte
15. december 2013 at 19:49Mums, som det hele smager dejligt altså :-)
Sole
15. december 2013 at 18:47Mums….
Eva_O
15. december 2013 at 18:25Har aldrig smagt hverken det ene eller andet kvæde-noget, men det lyder gevaldigt fristende, når du beskriver. Jeg bliver vist nødt til at udforske specialbitikker i Aalborg, så jeg kan få udvidet min horisont og stillet min nysgerrighed… :-)
Yvonne
15. december 2013 at 17:42Jeg elsker dine faldende små snefnug på siden. Smukt :-)
LunaBærmonster
15. december 2013 at 17:31Mmm, det ser dejligt ud. Jeg har før første gang forsøgt mig med kvædebrød, men efter at have kigget utallige opskrifter igennem, kogt det i maaange timer (ad to omgange, som du også gør, og først med noget af kernehuset med), og tørret det i ovnen, så er det stadig ikke helt stivnet. I stedet har jeg fået en sjov halv-kvædebrød-halv-marmelade, der er lidt for stift til marmelade, men lidt for klistret til kvædebrød. Har du måske nogen gode tips? :)
Jeg lavede også sirup af kogevandet – det er slet ikke så tosset. :)
Liselotte
15. december 2013 at 19:49Jeg ville nok kapitulere og lade det ligge ved stuetemperatur indtil det – og det kommer til at ske – er tørt nok :-)
LunaBærmonster
16. december 2013 at 21:18Tak for dit svar. Min tålmodighed slap vist bare op efter knap en uge. Jeg mistænker lidt kvæderne for at have skylden, idet det bare var nedfaldne kvæder fra den lokale kolonihave. :)
Næste år må jeg vist købe nogle ordentlige, store kvædebasser.
Liselotte
17. december 2013 at 19:38Hmmm… ærgerligt at det ikke lykkedes, men du må på den igen :-)
Rav og Krat
15. december 2013 at 15:01Jeg elsker æble/kvæde marmelade. En jeg kender laver det hvert år, og hun får hurtigt udsolgt hvis jeg kommer forbi *hi hi* I år har jeg plantet mit eget kvædetræ, så måske om nogle år der er frugter nok til at jeg kan lave min egen :-) God søndag til dig
Tante T
15. december 2013 at 14:18Jeg har aldrig selv lavet eller smagt hjemmelavet kvædemarmelade. Men på en gåtur i efteråret fandt jeg kvæder, og fra skålen de lå i, fik de hele stuen til at dufte vidunderligt. Så jeg kan levende forestille mig hvilke lækkerheder du producerer nu…
Betina
15. december 2013 at 13:38Min svigermor laver altid kvædebrød i plader. Nogle gange fryser hun dem, og når de så kommer op igen, skærer vi dem ud i skrå stykker. Når det skal være tiljublet, dyppes den ene ende chokolade. Mums hvor er det lækkert. Vi spiser det som konfekt – og vi elsker dem:-)
Cille - TheFunkyFox
15. december 2013 at 13:36Jeg har aldrig smag marmelade og sirup af kvæder – det kunne være jeg skulle se at komme i gang, for jeg kan jo næsten dufte og smage hvor lækkert det er :)
Har du prøvet at lave kvædethe?
KH
Mette
15. december 2013 at 13:12Tror jeg blir nødt til å lete etter kveder neste gang jeg drar til byen. De kan ikke gro her, så jeg må nok finne dem i en butikk med stort utvalg i importert frukt/grønt. Det høres ut til å være noe vi vil like her i huset.
Liselotte
15. december 2013 at 13:22Det er den dejligste frugt Mette :-)
mona
15. december 2013 at 13:06Det var en god ide, med de ildfaste fade – den vil jeg huske – tak for tippet :-)
Liselotte
15. december 2013 at 13:21Det er bare SÅ smart og med 180 grader koger og reducerer massen uden at koge over, så det er helt perfekt. Jeg gør det aldrig mere i en gryde :-)
A + K = ♥
15. december 2013 at 12:46Hvor ser det godt ud, man kan næsten dufte det – hjemmelavet er bare bedst.
– Anne
Liselotte
15. december 2013 at 13:20Det dufter og smager skønt :-)