Når hverdagen bare falder heldigt ud…

Det er fredag, stadig lyst og familien er landet i den dag, der giver frihed til at være langsom og ugidelig, så det er vi. Vi landede ved spisebordet i køkkenet, da Garnudsalg lukkede. Her spiste vi en dejlig, sen frokost, drak en varm kop kaffe, spiste lækre macarons mens vi nød hinandens selskab.

Da vi havde spist var planen egentlig, at Oline og jeg skulle ud i byen på jagt efter blandt andet noget så kedeligt som nye håndklæder. Imens ville Kenneth ondulere vores bryggers. Han ville tømme det og igen ville vi endevende og kassere, inden vi genetablerede rummet.

Kenneth ligger inde på sengen og en sagte snorken når herud, hvor jeg sidder med endnu en kop kaffe. Om det er Oskar eller Kenneth, der snorker, ved jeg ikke. Lyden er  hyggelig og vidner om, at en lur var tiltrængt og velfortjent.

Oline er gået ind til sig selv. Hun hygger vist med at spille og mig? Jeg er endt med at lave absolut ingenting andet end at nyde, at jeg er landet i fredagens sidste timer. De timer, som levner plads til langsom nydelse og ingen hast. Det er derfor køkkenet stadig ligner en ulykke og tv’et fortsat kører uden publikum. Jeg rører mig ikke.

Min jakke, tørklædet og tasken står stadig midt i det hele. Maden er pakket væk, men service og andre fornødenheder står stadig midt på bordet. Solen skinner på det meste og gør det egentlig til mere hygge end rod. På disken i baggrunden står et strikketøj. Måske skal det motioneres, men det er ikke sikkert. Der er andet på bedding.

På bordet står to gule urtepotter med blomster. En sød kunde forærede os dem sidste fredag. Nu står de og minder os hver dag om, at vi har verdens bedste kunder inde ved siden af, ligesom de minder os om, at påsken ikke er langt væk. Den er jo nærmest en ferie. Vi glæder os.

Kenneth er flyttet ind. Det er utrolig hyggeligt. Måske ender vi med at irritere hinanden, men vi arbejder tæt sammen i hverdagen, så at sidde ved siden af hinanden vil helt sikkert opleves som meget fleksibelt og praktisk og så må vi jo arbejde på tolerancen overfor hinandens særheder. Vi har god øvelse allerede :-)

Min reol er ryddet. Når jeg kigger på den, bliver jeg glad. Den er ryddelig. Jeg kan overskue alting og jeg elsker, at jeg kan trække mine bøger ud i lyset, og nyde alle de smukke, dejlige og spændende idéer, de afføder.

I hjørnet står Cigaren. Den er midlertidigt foret med et lammeskind og et par puder, så man kan sidde i den allerede og nyde et øjeblik med en god bog i hånden.

Der er god grund til at elske, at fredag er her og weekenden venter forude :-)