Generobring af Tjørnevang

Solen står på lur. Feddet er fejet og mangler kun grønne planter, stearinlys og de sidste tæpper, for at være klar til indvielse. Jeg lurer på, om ikke eftermiddagskaffen kan indtages derude med et strikketøj og måske en god lydbog i ørerne.

Jeg overvejer planteskolen for at proviantere. Jeg kunne bruge lidt pelargonier og en stak stedmoder for lige at få sparket foråret i gang. Jeg er sikkert ikke den eneste med den idé, men det skal nu ikke afholde mig fra at overveje en tur derhen. Der er også frugttræerne, der skal vælges. Frugttræerne til den nederste del af haven, hvor der pludselig er blevet oceaner af plads til den slags. Kirsebær. Æbler. Pærer. Valnød. Åh så søde drømme …

Jeg får pludselig mit hjem tilbage. Det lyder dramatisk, men er det egentlig ikke. Vi generobrer bare gården som det hjem, den egentlig er tænkt som og det bliver godt, når det nu er endt sådan …

Vi har kapituleret og endelig erkendt, at vi ikke kan blive på Tjørnevang med Garnudsalg. Her er ganske enkelt ikke plads. Vi har elsket, at vi har været så privilegerede, at det har kunnet lade sig gøre så mange år, men nu går den ikke længere. Tænk at kunne starte en forretning på hjemmefra. Det er en fantastisk mulighed vi er blev givet og vi er dybt taknemmelige for den, men vi er simpelthen vokset ud af de kvadratmeter, vi har kunnet undvære til Garnudsalg.

Vi flytter kun lige hen om hjørnet, så det føles ikke alt for svært. Vi får nogle fantastiske rammer at boltre os i. Alle de drømme vi har for Garnudsalg, vores personale og ikke mindst vores kunder, kan endelig realiseres og det glæder vi os voldsomt til. Vi glæder os til, at der igen bliver plads og ilt nok til vores besøgende kunder. Vi glæder os til, at de får masser af parkeringspladser lige udenfor butikken. Vi glæder os til plads til fredags-strik-in, strikkecafé, workshops og hvad vi ellers finder på af sjov.

Vi er så utrolig taknemmelige for, at vores naboer har været så tålmodige og overbærende og det samme kan siges om vores personale, som er verdens bedste og mest tålmodige mennesker, som har levet med de sjoveste og underligste løsninger, mens vi stadig forsøgte at have plads nok lige her. Om et øjeblik får vi mulighed for at give dem, hvad de fortjener og det glæder vi os til.

Os? Vi får Tjørnevang tilbage som det hjem, gården egentlig er. Oline får egen længe og vi får en garage på størrelse med en bal-sal. Måske vi skulle holde et bal, men først kommer turen til haven …

Pelargonie, stedmoder og planteskole, jeg er på vej!