Åse, vi hader dig, din løgnagtige skøge

Fra Ladbergen i Tyskland gik turen ad A1 i retning Dordogne, men der var stadig lang vej, så der var indlagt endnu et pitstop lige syd for Paris.

Vi havnede i mere end et vejarbejde, men alt gik glat og ligesom dagen før, var vi forskånet for både lange, opslidende køer og uheld, så vi nød køreturen og hinandens selskab, mens vi snakkede lidt om, at vi denne gang ville komme langt udenom Paris og derfor slippe for at blive fanget i dens trafikale kaos. Som om…

Det er her, at planlæggeren burde skydes, for hun forsømte altså at have håndfast styr på Åse, vores ellers så trofaste og venligtsindede GPS, for denne gang syntes hun tilsyneladende, at vi skulle se Paris fra en helt ny vinkel og GRUNDIGT, som i over mange timer. Vi var tre timer om at komme gennem Paris. Tre lange, kedelige og frustrerende timer, hvor vi KUN holdt i kø og flyttede os langsomt små etaper ad gangen og ikke kunne finde alternativer, så vi kunne slippe ud og væk.

Siden fortalte udlejer os, at er man først fanget ind i en af Paris’ omfartsveje, er der ingen vej ud igen. Man må bare stå det ud og det skal jeg da lige love for, at vi kom til. Vi var frygteligt frustrerede, da vi endelig slap fri af byernes by. Oline gik endda så langt som til at proklamere, at hun ALDRIG skulle til Paris, for nu hadede hun den ligesom allerede på forkant for at være så kaotisk, men med tålmodighed lykkedes det og vi kørte ikke langt, før vi drejede fra og lagde an til landing i Dourdan, som med god vilje, kan betegnes som en forstad til Paris.

Dourdan ligger omgivet af gammel løvskov. Byen ligger kun et stenkast udenfor Paris og det er i de omkringliggende skove, at Frankrigs konger har drevet jagt siden tidernes morgen. I dag er her stille og chancen for at møde en konge er vist forsvindende lille ;-)

Til gengæld for de få konger, kan byen byde på en helt særlig middelalderstemning, eget slot med (tørlagt) voldgrav, torv med overdækket markedshal og uforfalsket fransk charme.

Vi havde booket værelse på Hostellerie Blanche de Castille og fik tildelt et værelse på 3. sal med en smuk udsigt over byen. Det var her, gråvejret begyndte, men det skulle nu ikke afholde os for en skøn spadseretur i byen efter en dejlig aftensmad i hotellets restaurant.

De var tydeligvis ved at gøre klar til lørdagens marked den aften. Bilerne, som plejer at holde på pladsen, var i dagens anledning fjernet og et par unge mænd var beskæftiget med at montere bukke og plader, så der var klar til at falbyde alt mellem himmel og jord den næste dag.

Man kan ikke gå en tur i Dourdan uden at komme omkring Château de Dourdan. Slottet eller borgen ligger i centrum side om side med markedspladsen og L’église Saint-Germain-d’Auxerre, byens kirke og stemningen omkring torvet er helt særlig af netop den grund, synes jeg, men døm selv ud fra billederne.

Inden længe indfandt den blå time sig. Jeg elsker, når lyset svinder og der bliver en ganske særlig og fortættet stemning af slutningen på en dag. Så nyder jeg at gå ude og sanse de sidste minutter af lys, inden natten overtager. Min familie kan heldigvis lide det samme.

Ovenfor får du et lille kig til L’église Saint-Germain-d’Auxerre, byens kirke.

Vi tog turen omkring byens slot med voldgraven, fangehullet, som lå separat fra resten af slottet midt i voldgraven og med kun en lille bro som forbindelse til resten af verden og de tykke, høje mure, som på sine steder gjorde det næste umuligt at se, hvad der foregik indenfor. Vi hilste på franskmænd på café, snakkede om fangehuller og den franske revolution, nød den lune aften og fandt stille vejen hjem under dyner, vi trængte til.

Næste dag vågnede vi til regn. Stille morgenregn. I et ophold i regnen nåede vi ud at handle lidt forsyninger på markedet udenfor porten til hotellet, inden vi satte kursen sydover. Klokken 16.07 lørdag eftermiddag ankom vi til det sted, vi havde glædet os sådan til at gense og vi blev bestemt ikke skuffede.

Her er underskønt. Stilheden er en lise for sjælen. Omgivelserne og udsigten er betagende. Selskabet udsøgt. Jeg er glad helt ned i tæerne :-)