Vi spiser godt

Vi spiser godt. Det er vores fortjeneste, for vi laver selv maden. I forgårs var det muslinger. Vi havde ingen salt. Vi havde antaget, at det stod på hylden. Dumt. Det gjorde det ikke, så vi havde hverken eller at krydre med, men friske råvarer har det med at gøre en stor del af arbejdet selv, så det viste sig, at pasta og blåmuslinger faktisk smagte mere end godt. Vi supplerede med friskbagt brød fra bageren og den gode smør med salt. Mmm …

I går spiste vi salat. En god, fyldig en af slagsen med nye, kogte kartofler, masser af grønt, ost og kylling. Monsieur havde foræret os æg fra Le Chateau’s hønsehold, så de var nykogte, smilende medspillere af den fineste slags. Bagefter spiste vi dessert. Jordbær med creme fraiche på – hold nu vejret – 40% og ingen døde. Vi smagte også den is, Oline havde fundet og som kunne vise sig at blive mit sommer-crush; en citron/marengs-is. Jeg håber ikke, at den kan fås i Dordogne. Jeg si’r det bare …

I dag er her gråt. Det støvregner lige nu. Temperaturen er fin. Jeg har lige fodret fiskene i voldgraven med en rest af gårsdagens brød, mens hestene stod under træerne og iagttog mig. Her er altså svært dejligt og planer har vi ingen af. Kenneth er oppe. Oline sover. Jeg vil gribe strikketøjet og bare nyde at være til og så kan jeg jo bruge tiden på at udtænke næste måltid. Bare fordi …