Måske ikke med den gode vilje

Nogen af os er meget tidligt oppe. Måske ikke med den gode vilje, men i stedet kan det handle mere om, at der er en lille hund, som ikke tåler at høre, at jeg er vågen eller bare vender mig, så snart lyset er her. Så står han logrende ved siden af sengen og kigger forventningsfuldt på mig.

Selvfølgelig står jeg op. Vi får ordnet, det vi skal og bagefter er der kaffe og pludselig husker jeg, at jeg endelig er flyttet ind på mit værelse. Kenneth og jeg præsterede i en grad, jeg ikke troede muligt, da vi i går nedtog en bordplade på godt 3,5 meter og hele 90 cm dyb i MASSIV ASK. Vi skar den til i nye mål, så den ville passe oppe på mit nye værelse og herefter – og det var så vildt – fik vi den bugseret ned i gulvhøjde, løftet op i øjenhøjde to gange, og siden videre på to små rullebrædder. På den den måde kom vi på tværs af huset og ind på det nye værelse, hvor vi fik den op på de skinner, vi havde monteret i væggen.

Vi er jo ikke uddannet tømrer, men …

Ingen af os skal ikke være tømrer, men vi er sluppet hæderligt fra at ramme målet på pladen. Huset er gammelt og skævt, så at vi er lykkes med at få skåret pladen, så den gled lige ind på plads uden at ridse væggene er jo nærmest lige til en en medalje til hver, hvis du spørger mig. Det er SÅ godt og jeg sidder ved bordet lige nu og skriver med den fineste udsigt til gårdspladsen med den smukke kastanje, store lavendler og den bil, jeg elsker.

Vinduerne skal males, før vi er helt i mål med renoveringen af dette værelse, men vi er virkelig tæt på at være der nu og jeg elsker at være her. Jeg er bare så glad for det :-)

Om lidt skal jeg i gang med at lægge de sidste ting på plads i skuffer. Jeg skal have indrettet de små hjørner, der er uundgåeligt nødvendige på mit bord og jeg kan endelig se frem til at komme i gang med at sy igen. Det er i hvert fald planen, at jeg vil det. Måske først til vinter, men så …

Når Kenneth står op …

Når Kenneth engang er stået op, har vi en aftale om at gå i gang med de to daybeds, vi skal have lavet ude på Feddet. Kenneth skal hente paller, for det er dem, vi har planer om at anvende. Vi vil gerne have løftet bænkene over jorden, så det bliver let derude.

Lige nu står der fire stole og et bord derude. Jeg elsker stedet efter det nye gulv, vi har lagt. Ingen træk og lunt og varmt uanset vejret udenfor er stedet pludselig blevet meget mere attraktivt, end det var tidligere. Stenene er med til at holde på varmen langt ind i aftenen og derfor er jeg sikker på, at Feddet også bliver et dejligt sted langt ind i efteråret.

Vi har ikke sat én eneste plante på terrassen endnu. Ikke en sommerblomst er der derude. Til gengæld er der et kæmpestort oliventræ og så går det nok en tid endnu, men selvfølgelig skal der lige en blomst eller to til. Vi har ikke været meget hjemme de sidste måneder, så vi er aldrig nået til at plante noget som helst og skal jeg være helt ærlig, gør det mig ingenting, men nu skal det altså være.

Jeg har købt plantekasser/rumdelere til terrassen. De skal fyldes med lavendler, som vil holde år efter år. Jeg elsker lavendler og gennem de 21 år, vi har boet på Tjørnevang, har jeg sat utallige. Mange er gået til, men andre står her stadig og minder om den sommer, vi satte dem.

Lige nu regner det. Det bliver ikke ved. Der skal nok komme tid til sofa-nydning ude i hjørnet på terrassen, men i første omgang er det kaffetid og bagefter venter der lidt garn, der skal lægges på plads og så paller og en stak plantekasser, så der er ingen grund til, at vi skal kede os. Lediggang er roden til alt ondt. Som om …

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.