4

At længes mod nord

Der er noget næsten magisk ved at længes, når bare man ved, at den længsel kan stilles. Sådan er det for mig. Jeg har i nogle dage længtes efter Vesterhavet. Lyset. Lugten. Stilheden.

Havet og stranden kan noget ganske særligt, når det kommer til at sparke til min glæde og min følelse af frihed. Jeg er vild med begge dele.

I aften stikker vi af.

Inden længe sidder jeg på bænken med fødderne oppe og masser af bløde puder i ryggen, mens varmen fra brændeovnen gør underværker for velværet. Jeg strikker, snakker stille med Kenneth, der er i gang i køkkenet og jeg nyder, at der er helt stille, hvis vi tier et øjeblik.

Der er noget næsten magisk ved at længes, når bare man ved, at den længsel kan stilles. Sådan er det for mig.
Der er noget næsten magisk ved at længes, når bare man ved, at den længsel kan stilles. Sådan er det for mig.
Der er noget næsten magisk ved at længes, når bare man ved, at den længsel kan stilles. Sådan er det for mig.

Travle weekender

Vi har overstået nogle skønne, travle weekender og denne er til gengæld helt uden planer, så derfor besluttede vi for en times tid siden at stikke af. Jeg længes jo …

Vi skal bare hjem og pakke om lidt. Det tager ingen tid. Bagefter er det bare at sætte kursen stik nord, når vi har sagt farvel til vores logerende.

Han kan nyde en weekend alene og skal bare lige have at vide, at det er helt okay at bruge husets faciliteter, nu vi ikke er hjemme. Jeg ved, at han vil vaske i morgen og det gør han sædvanligvis inde hos os, ligesom han kan bruge resten af huset, hvis han vil det. Vi er nemlig ikke hjemme.

Vi stikker af. Lige om lidt. Jeg glæder mig.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide