Tredive år i dag

Alexander ville være fyldt tredive år i dag. Tredive år og en voksen mand, hvis altså skæbnen havde villet det anderledes.

Det ville den ikke. Alexander blev kun seksten år gammel. Vi mistede ham for snart fjorten år siden.

Nogen tror måske, at så er vi “ovre” det. Mange tænker måske, at så græder vi ikke længere over tabet. Endnu flere tænker måske, at vi forlængst er videre og det er vi. Videre med det liv, der selvfølgelig skal leves, nydes og påskønnes.

Vi oplever alle tab

Vi kommer ikke gennem livet uden tab. De fleste af os er heldigvis forskånet for tabet af vores børn, men ingen af os klarer vist et helt liv uden at opleve smerten ved at miste en, vi elsker. Vi skal gennem den smerte og ud på den anden side, så vi kan leve videre og stadig synes, at livet hver dag er en gave. Det kræver øvelse, men for de fleste af os lykkes det.

Alt det gode

Jeg kunne skrive meget mere om, hvilke konsekvenser Alexanders død havde/har for vores lille familie, for de er vidtrækkende og strækker sig helt ind i nutiden, men jeg dvæler allerhelst ved alle de gode oplevelser, vi havde med Alexander.

Jeg glædes hellere over, at han i sit korte liv nåede at lære mig så uendelig meget.

Jeg tænker taknemmeligt på, at det er ham, der har lært mig det meste af det, jeg ved om tålmodighed, rummelighed, overbærenhed, livsglæde og mod. Jeg er hans værk.

Hver dag bruger jeg de ting, han lærte mig. Når jeg møder andre mennesker, er han en del af mig. Han er med mig i hver eneste ting, jeg gør og på den måde er det både svært og ikke svært at være til i dag.

Jeg fyldes af taknemmelighed, mens jeg giver tårerne den plads, de skal have. Sådan er det hvert år på Alexanders fødselsdag og han tredivte af slagsen er ingen undtagelse.

Alt er godt.

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.