Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne skrive, at Alexander klarede skærene, men det gjorde han ikke.
Vi mistede Alexander klokken 13 i dag. Han døde med sin fars, sin søsters og sin mors hænder om og i sine. Han sov stille ind.
Alexanders lunger gav op. Det er i orden. Han kæmpede til det sidste, for det liv, som han havde så kært.
Han rørte ved så mange hjerter på sin vej over jorden, så han til fulde nåede det, han var sat her på jorden for. Han gjorde en forskel. Det er stort, at nå, at gøre det.
Tak for alle jeres varme tanker og ord.
287 kommentarer
Efteråret er her. Udenfor siler regnen ned. af Slagt en hellig ko
8. oktober 2019 at 20:43[…] lyset og de kortere dage. Alt minder mig om, at det var snart, vi mistede Alexander og den melankoli, jeg ellers ikke kender, sniger sig ind på mig på særlige […]
Hverdags-Liselotte af Slagt en hellig ko
22. august 2018 at 17:27[…] to af de tre gemmer sig i mit hjerte og kun der. Oline har jeg til gengæld glæde af i hverdagen. Hun er et fantastisk menneske og jeg […]
Hjemmearbejdsdag af Slagt en hellig ko
7. november 2017 at 17:14[…] er mareridt og væmmelige drømme, der vækker mig hele tiden. Ikke længere udelukkende dem, hvor Alexander er med, men også andre, som ikke umiddelbart giver mening. Underbevidstheden skal man ikke […]
Bærer af lyset at ligenuoghér
24. februar 2008 at 21:20[…] var der et menneske der forlod denne […]
Liselotte
5. juni 2007 at 05:40Tak skal du have, Mette.
Mette > alias Mezelle
5. juni 2007 at 00:34Jeg har været på din blog før… og det er fortsat min favorit. Jeg har nu holdt “pause” fra bloglæseriet et par måneder. Jeg læser lidt hist og pist i din blog – og pludselig går det op for mig at Alexander ikke er hos jer mere… fysisk…
Det gør mig virkelig ondt at høre – og selvom det er mange måneder siden sender jeg dig mange varme tanker. Ja, du aner jo ikke hvem jeg er… men din blog er bare så personlig og varm… og jeg har da et billede af hvem du er – og det er et dejligt billede :)
Rikke
11. december 2006 at 10:40Cyberkram til dig og din familie, Liselotte.
Margit
6. december 2006 at 01:43Kondolerer. Føler med jer. Frygter selv at stå i den situation, fordi min lillebror også er syg. HERREN LØFTE SIT ÅSYN OVER JER OG GIVE JER FRED. Kæmpe knus
Trine-Maria
4. december 2006 at 21:23Kære Liselotte.
Det gør mig otrolig ondt at høre og jeg sender de varmeste ønsker om alt det bedste for dig og din familie fremover – på trods af det store tab.
» Blog Archive » Et lys for..
4. december 2006 at 18:21[…] dig Alexander […]
» Blog Archive » Et lys tændes
4. december 2006 at 02:35[…] For Alexander […]
Peach
4. december 2006 at 02:05Kære Liselotte
Det gør mig så forfærdelig ondt at vende tilbage til DK og læse om den tragedie, der har ramt jeres familie.
Jeg sender de varmeste tanker til dig, Kenneth, Oline, og til Alexandar.
Min dybeste medfølelse
Johanna
Kimporatoriet
2. december 2006 at 14:37Lykken og ulykken…
Vi skal videre på bloggen her, men før det kan jeg ikke undlade et suk over livet i anledning af Liselottes tragedie.
Livet ER bunduretfærdigt. Jeg har overstået godt og vel halvdelen af det forventede livsmål, og erfaringen siger mig at de gode g…
Kimporator
2. december 2006 at 14:24Heldigvis for de fleste, oplever de ikke dette. For mig kom medfølelsen bl.a. (og selvfølgelig) ud som brok.