Sidste morgen med god tid Sidste morgen med god tid var fredag. Vi brugte den godt. Vi tog børnebørnene med ud at se verden vågne. Jeg var de fleste… Fortsæt med at læse →
Næsten i mål Næsten i mål er vi. Næsten. Så tæt på er vi, at jeg kan fornemme en hverdag, som levner plads til et liv også.… Fortsæt med at læse →
Vi hviler ikke på laurbærrene Vi hviler ikke på laurbærrene. Ikke så snart er Kenneth udskrevet fra hospitalet, før vi igen er i fuld gang med hverdagen og ikke… Fortsæt med at læse →
Hvor skal jeg dog begynde … Hvor skal jeg begynde, kan jeg mærke, at jeg tænker. Ærlig talt er det ikke nogen let opgave, at få ord ned på det… Fortsæt med at læse →
Når opgaver står i kø … Når opgaver står i kø, må man bare klø på og det fra en ende af. Elefanter spises også en bid ad gangen, så… Fortsæt med at læse →
Hverdagsglimt Hverdagsglimt fra et liv levet i stille glæde over hverdagen og det, den bringer med sig af gode stunder. Det er nemlig sådan, at… Fortsæt med at læse →
Verden er uendeligt stor Verden er uendeligt stor og fuld af eventyr, hvis man er halvandet år gammel, som Elias er. Hans sanser er konstant på arbejde, mens… Fortsæt med at læse →
Jeg kan lige så godt indrømme det Jeg kan lige så godt indrømme det. Jeg har ikke strikket ret meget denne påske. Jeg har faktisk strikket forbavsende lidt, når jeg indtænker,… Fortsæt med at læse →
Snestormen i et glas vand Snestormen i et glas vand eller hvordan en fridag forvandledes til den dejligste dag i verdens bedste selskab. Der var jo varslet snestorm. Kategori… Fortsæt med at læse →
