Valget faldt på farver

Valget faldt på STRIPES og farver og Kenneth replicerede med et: “Den kommer du aldrig i …”, men jeg har tænkt mig at bevise det modsatte.

Jeg strikker nemlig præcis STRIPES af Andrea Mowry. Jeg har en frygtelig masse håndfarvet garn og det skal jo forvandles og ikke bare samle støv, så jeg købte hendes opskrift og gik i gemmerne.

Jeg lagde ud med det pæneste og meget diskrete farveforløb, men så gik der altså anarkistisk Liselotte i den strik, for det blev simpelthen FOR pænt. Det er den så ikke længere …

Knæk og bræk

Jeg hentede først en rød. Så hentede jeg en brun. Så knækkede jeg alt det pæne. Nu er jeg faktisk sådan små-tilfreds og det bedste er, at jeg denne gang rettede ind. Jeg læste rent faktisk lidt på lektien, inden jeg valgte størrelse og den passer. Endelig passer størrelsen rent faktisk til mig og den er ikke alt for stor, men lige akkurat, som den skal være (måske den endda kunne være en størrelse mindre, men det siger jeg ikke højt).

Der er 10 størrelser at vælge mellem

Jeg ville typisk bare vælge en af de største, for så går det nok og så bliver den stor nok, for jeg er jo så tyk, at jeg ikke kan passe noget som helst, hvilket bevisligt er helt forkert.

Jeg strikker størrelse 4. Den passer perfekt og jeg er så glad for, at jeg huskede mig selv på alle de strik, som er alt for store og særligt nyligt færdige Vetur, som til gengæld er i brug hver eneste dag. Ikke af mig, men af Kenneth og han ser hamrende godt ud i den.

Næsten færdig med første ærme

Jeg nærmer mig målet. Der mangler næsten kun et ærme og de tager ingen tid at strikke, så snart skal jeg hygge mig med at hæfte alle enderne. Nej, ingen strikkehæftning her. Jeg skal have strammet maskerne omkring farveskift, og der har jeg bedst styr på det, hvis jeg hæfter på traditionel vis.

Faktisk har jeg ikke det mindste imod af hæfte ender. Jeg hygger mig med det. Det er tilfredsstillende at få gjort det usynligt og pænt.

Fik jeg nævnt, at denne STRIPES så klart er en overspringshandling?

Jeg er verdensmester i overspringshandlinger. Jeg mangler kun det sidste ærme på mors Siri. Når det er færdigt, er den klar til opklip og siden knappestolper, men som om jeg lige når i mål med det …

Jeg springer over. Og springer over.

Årsagen er måske, at jeg har haft så ondt i særligt højre skulder den sidste tid. Jeg vil nødig undvære at strikke, så jeg eksperimenterer en del med, hvad jeg så kan holde til at strikke.

Merinoen glider af sig selv. Jeg kan, så jeg gør. Altså strikker på striberne i stedet for mors ærme.

Lige om lidt må jeg vist teste lidt på at strikke videre på hendes smukke,blå cardigan. Jeg ved jo, at den bliver så fin til hende og hun har ønsket sig netop den model, så hep gerne. Måske det hjælper :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.