3

På farten

Jeg har været på farten. De sidste 14 dage har været fyldt med kilometer efter kilometer på motorveje i en god del af Europa. Jeg har kørt så meget i bil, at jeg stadig føler, at det summer for ørerne.

Det startede med en tur til Italien. Vi var inviteret af en af vores leverandører og så tog vi chancen og tømte kalenderen for så i stedet at fylde den med aftaler i det italienske.

Aftaler med nye mulige leverandører og aftaler med gamle kendinge fyldte snart et par dage dernede ud til randen og så var det bare at få pakket bilen og komme afsted.

Jeg har været på farten. De sidste 14 dage har været fyldt med kilometer efter kilometer på motorveje i en god del af Europa.

Bilstrik

Jeg har altid strik med i bilen på lange ture. Også korte ture faktisk. Aldrig i bil uden strikketøj, for tænk om der opstod kø og jeg havde ledige hænder, mens jeg holdt stille. Det går jo ikke …

Strømpestrik

Denne gang havde jeg valgt at tage garn til strømper med på turen. Jeg strikker ikke strømper/sokker. Jeg gør det med års mellemrum, for jeg har vist bare strikket mit strømpeglas tomt for år tilbage. Dengang strikkede jeg strømper. Hele tiden. Mange par. Til sidst hang det mig ud af halsen og jeg stoppede.

Jeg har faktisk en virkelig god grundopskrift på strømper/sokker her på bloggen. En klassisk kilehæl og ingen dikkedarer. Den finder du lige her, hvis du har lyst til at kaste dig over strømpestrik – måske endda som dit bilstrik på vej til årets sommerferie.

Det fungerede perfekt som mit bilstrik. Småt og koncentreret og så havde jeg valgt at lære at strikke bondehæl inden afgang, så det var virkelig nemt at sidde med i bilen. Inden vi var hjemme igen havde jeg næsten 4 par strømper, så nogle tusinde kilometer på det europæiske motorvejsnet giver masser af strikketid.

Jeg har været på farten. De sidste 14 dage har været fyldt med kilometer efter kilometer på motorveje i en god del af Europa.

Første stop Uslar

Vi valgte at tage første stop på vores sædvanlige hotel. Det ligger, så det passer med en dagsrejse på små 8 timer inklusive små pauser. Det er passende for en første rejsedag på farten og det giver mulighed for at lande på hotellet, så der kan spises aftensmad i restauranten, inden vi tørner ind.

Jeg har været på farten. De sidste 14 dage har været fyldt med kilometer efter kilometer på motorveje i en god del af Europa.

Maden var lidt spøjs denne gang

Den aften vi ankom, var det den gamle restaurant, der havde fået jobbet med at servere aftensmad. Hotellet fylder en god del af den landsby, det ligger i. Det er spredt ud over et større areal og bruges også som konferencecenter og til større fester, ligesom de tilbyder wellness i form af massager m.m. Derfor er der en lille spadseretur ned til den gamle restaurant oppe fra hotel-delen, men den slags er velkommen, når man har siddet i en bil hele dagen.

Vi grinte noget af forretten, som var et underligt sammensurium af alt muligt… pyntet med en orange tallerkensmækker. Bum!

Vi blev mætte. Mere er der ikke at sige om det måltid.

Velanlagt og smukt

Den omkringliggende have er utrolig velanlagt og jeg nyder hver gang at opdage endnu et lille hjørne af det hele. I baghaven ligger den nye argentinsk inspirerede restaurant, som også byder på en skøn og omfattende morgenmad. Der gik vi ned og nød morgenkaffen og sørgede for at tanke op med gode oste, æg og frugt. Så var vi nemlig klar til endnu en dag i retning mod Italien.

Denne dag skulle vi ende på endnu et hotel i Østrig. På farten igen. Nyt og ukendt hotel, men sikkert fint til en hurtig overnatning. Vi stiller ikke store krav til vores overnatninger. Der skal være rent og pænt og med mulighed for at spise aftensmad. Så er vi tilfredse. Det er slutdestinationen, der er vigtig. Resten skal bare fungere.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide