Første søndag…

Der er visse ting, som bare SKAL være i orden, sådan en søndag som denne. De primære behov skal dækkes, så alle er oppe, bespiste og mor undlader at klage for højt, når hun går rundt med ondt i ryggen. Der er alligevel ingen til at have ondt af mig.

Når det er sagt, så er det jo 1. søndag i advent og traditioner er til for at holdes, så her på matriklen skal vi naturligvis også have en adventskrans. Jeg HADER dem af et godt hjerte. Så står de der og ser mere og mere sølle ud, som december skrider frem og jeg synes ikke, at der er plads til at have grimme ting stående fremme, så den ender med at irritere mig. Ikke desto mindre er mine unger helt overbeviste om, at den er en nødvendighed. Uden den, ingen jul.

Denne søndag havde jeg et problem. Jeg har endnu ikke tænkt i de baner og med manden ude at danse moderne, er det ikke let at gøre de store indkøb, så der skulle tænkes kreativt. Heldigvis havde jeg i går været nede hos købmanden og tilfældigvis var jeg faldet over noget mos. Jeg greb 4 poser, bare sådan for at have det. Det var mit held tidligere i dag, da vi nåede til det faktum, at det faktisk er den 1. søndag i advent.

Der skulle laves adventskrans. Det var lige nu og her. Alexander var helt klar, så det var bare i gang med de få remedier vi havde ved hånden.

Jeg havde som sagt mos og heldigvis også 4 ens bloklys stående på hylden. Lidt bånd har vi altid her på matriklen og perler mangler vi heller ikke, så efter at have fundet en zinkbakke frem, gik vi i gang. Den blev ikke så ringe endda. Vi har fået adventkrans med vorter…

Alexander er tilfreds og så er jeg tilfreds. Vi har adventskrans, som kan stå og blive mere og mere sølle, som december skrider frem.

Vi har lys at tænde om søndagen og så er alt så helt som det plejer… næsten…

Nu er Oline nemlig kommet i tanke om, at det også er sådan, at vi skal spise æbleskiver.

“Flormelis, syltetøj og æbleskiver. Ellers er det ikke rigtigt!”, påstår hun. Jeg NÆGTER altså at bage æbleskiver i dag, selvom det er de bedste. De hjemmelavede, med rigtige æblestykker indeni og en snert kanel. Jeg NÆGTER!

Jeg er nødt til at snige mig hen til købmanden. Der er ingen vej udenom. Adventskransen skal stå tændt, æbleskiverne være varme og kaffen frisk, når manden i huset returnerer om nogle timer. Sådan! Man skulle nemlig nødig kede sig…