Hindbærdrengen

I den sidste rest af eftermiddagen plukkede Alexander og jeg hindbær. De giver i rigelige mængder i år, så det er med at benytte sig af det og friske, med en smule mælk til, er de mindst lige så gode som en portion friske jordbær.

Alexander havde undervejs i vores bestræbelser for at plukke dem allesammen også fået lov til at give Oskar godbidder, jeg havde med i lommen. Hundeslikket er med til at skabe gode relationer de to imellem, så jeg giver Alexander godbidden, hjælper ham med at styre arm og hånd i den rigtige retning og så slipper han selv godbidden, når han og Oskar finder det passende. Det kan de hygge sig med i lang tid.

Nu var godbidderne så sluppet op, men det gjorde ingenting, for jeg måtte også vende opmærksomheden mod bærrene, så med ryggen til plukkede jeg i vildskab, hvorefter jeg langede dem over til Alexander, som havde dem stående på sit bord til kørestolen.

Efter et stykke tid undrede jeg mig lidt over, at det nærmest så ud til at svinde i bærrene jo mere ivrigt jeg plukkede. Oskar sad stille, i skyggen ved Alexanders kørestol. Troede jeg.

En hund efter bær

Alexander kan stort set intet på egen hånd, men han havde fået skubbet hindbærskålen ud til kanten af bordet og med hånden begravet i bærrene, langede han glad og fro de fleste af dem i Oskars retning, ud over bordets kant.

Min hund elsker tilsyneladende hindbær. Jeg elsker hunden og drengen. Den sidste for hans ukuelige vilje til altid at ville.

Mere

20 kommentarer

  • Svar
    Slagt en hellig ko… » Autotårer
    11. januar 2007 at 20:14

    […] Jeg huskede hans glæde ved, at plukke hindbær med mig, nede bagest i haven. Hans åbenlyse fryd, når det ind imellem lykkedes ham, at snyde mig og håndfodre Oskar med høsten. Hans livskraft og hans livsglæde, var de ting, som kom til mig. […]

  • Svar
    Liselotte
    27. juli 2006 at 16:15

    Det kan du roligt gøre :-)

    Jeg håber I får alletiders tur!

  • Svar
    Karin
    27. juli 2006 at 16:12

    Liselotte, tusind tak skal du have. Nu glæder jeg mig endnu mere til vores ferie :-)

  • Svar
    Liselotte
    27. juli 2006 at 15:45

    AnnePanne – han er en dejlig ung mand :-)

    Maria – tusinde tak for dine ord. Dem er jeg meget glad for :-)

  • Svar
    Maria
    27. juli 2006 at 15:41

    Kære Liselotte – fra sidelinien har jeg fulgt den noget ophedede debat, hvis det udtryk overhovedet er rammende for de udvekslinger, der har fundet sted…

    Jeg læste et sted, at dine billeder og beretninger blev omtalt som værende noget i retning af smagløse og “for meget” og jeg ved ikke hvad…

    Vil blot sige, at jeg nyder dine ord – og dine billeder ! Har gemt flere af dem, som popper op som diasshow på vores pauseskærm, bare fordi de er så smukke og fylde af stemning og liv og…alting og alt muligt…

  • Svar
    AnnePanne
    27. juli 2006 at 15:14

    Hæ, Alexander er da for sej – og sjov :)

  • Svar
    Liselotte
    27. juli 2006 at 15:08

    Karin, hvor lyder det dejligt med en tur til Amsterdam. Der er så mange ting at opleve dernede, men bortset fra et museums-besøg i ny og næ (fordi vi syn’s, vi burde) er vores weekender dernede primært brugt på ren afslapning, som inkluderer kolde drikke, med benene stikkende ud over kanal-kanterne, stille stunder i hinandens selskab, gode restauranter (de små etniske, er de bedste) og ellers at vandre byen tynd, for der er så meget at kigge på allevegne.

    Jeg elskede Van Gogh Museet, men det handler nok dybest set om, at jeg syntes det var helt fantastisk at stå overfor originalerne og så er bygningen tillige med meget smuk. Ellers er der meget spændende arkitektur overalt i byen, som ikke er bange for at udfolde sig alternativt. Der er caféer allevegne, smågader med sjove butikker og kig til festlige mennesker.

    Man kan hente lidt inspiration på denne side – og ellers er det bare afsted og få en på opleveren :-)

  • Svar
    Karin
    27. juli 2006 at 13:43

    Hvor snedigt!! Godt at de to kan snøre dig… alt andet ville da både være kedeligt og uopfindsomt – hehe ;-)

    Liselotte – jeg har vist fået min mand med på en tur til Holland og Amsterdam… Du må jo vide det… Hvad MÅ vi bare opleve?

  • Svar
    Ella
    27. juli 2006 at 13:06

    De står højt på min hitliste begge to – de har moret sig, også over at du ikke opdagede noget, men bare plukkede videre :-)

    Nu hvor Oskar har fået smag på bærrene, plukker han dem jo bare selv, klog som han er ;-)

  • Svar
    Yrsa
    27. juli 2006 at 11:15

    :-)

  • Svar
    Tina
    27. juli 2006 at 10:20

    HA-HA, hvor er de snedige.

    Skarnsunger begge to, men sikke nogen af slagsen :-)

  • Svar
    karen
    27. juli 2006 at 09:33

    fantastisk gutt og fantastisk hund! og bringebærene ser ut til å være – nettopp – til å spise opp!

  • Svar
    Liselotte
    27. juli 2006 at 09:29

    Ja, de er gode venner… men det har de nu altid været :-)

  • Svar
    Lizelotte
    27. juli 2006 at 09:20

    Han er da en sej banan – og en sjov en :o)

    OG højt på Oskars hitliste nu… ;-)

  • Svar
    Liselotte
    27. juli 2006 at 09:07

    Alexander er skæg. Når han er rask, er han fuld af gode idéer :-)

  • Svar
    Nadia
    26. juli 2006 at 23:55

    *griner så højt, at mine katte vågner*

    Det var en rigtig klog, og snu Alexander, man skal ikke lade sig narre af hans begræninger..

    *High five til Alexander*

  • Svar
    Tina - omme i London
    26. juli 2006 at 23:39

    Snothvalp! (“,)

  • Svar
    Irene
    26. juli 2006 at 23:22

    Og så sad man her og tød!

  • Svar
    regitze
    26. juli 2006 at 23:08

    hvor er jeg irriterende i forhold til Anita. sidder her med grineklump i grædehalsen.

  • Svar
    Anita
    26. juli 2006 at 22:50

    NÅ! Dér og de sgu fusen på dig hva’. Og jeg griiner min røv i laser, fordi jeg så livligt kan se hele scenariet for mig. Det er bare for godt det der Liselotte :-D

    Du har en skøn skøn familie. Hele banden. Sgu ;o)

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)