10

Eftermiddagssysler

Efteråret er stadig ren poesi og i aften, skal vi have grøntsagstærter med tidens rodfrugter. På bordet står stearinlys. Kaffen er varm, strikketøjet villigt og i radioen er der underholdning til en turbohjerne, som har svært ved at slå fra. Livet er ikke så ringe endda.

Gennemsigtigt efterår

Jeg har fundet strikketøjet frem igen. Pinde 4. Jeg strikker snoninger, men det skal gerne ende med koksgrå, bløde varmere med pudderfarvede hækleblonder. Lad os se, om det lykkes…

På bordet står i hvert fald fristelser af enhver art og den slags har det med at forsinke.

Strikkehygge

Om lidt vil jeg begynde at forberede aftenens måltid. Jeg elsker grøntsagstærter og snyder med en nem omvej og bruger semifærdig tærtedej. Så skulle den ged snart være barberet, så jeg igen kan fatte strikkepindene, for de giver ro. Jeg er tvunget til at sidde stille. Det er godt for mig. Jeg magter det ikke ellers og jeg sover fortsat ikke om natten, så der er vist stadig lidt at pleje, så det vil jeg gøre.

You Might Also Like

10 Comments

  • Avatar
    Reply
    Karin
    14. november 2006 at 21:57

    Tak for tippet ang. bruches; så er jeg fem minutter fra at sovse alt muligt ind i fine blomster og sager ;-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    14. november 2006 at 20:31

    Tak for rådet, Anette :-)

    Minni – det er nu 4-1, 4-1 ;-)

  • Avatar
    Reply
    minni
    14. november 2006 at 20:20

    godt du passer på dig selv…husk nu 6-4 6-4

  • Avatar
    Reply
    Anette
    14. november 2006 at 19:34

    Jeg har også haft en periode i mit liv, hvor jeg ikke kunne sove pga. bl.a. stress og det var ret hårdt, da jeg havde min – på det tidspunkt – 5 årige søn, som jeg også skulle være mor for samt mit arbejde.

    I en periode drak jeg “Godnat” te – det er noget te jeg købte i en helsebutik, som virker beroligende og jeg drak den ca 1 times tid inden jeg skulle sove. Jeg tog også Baldrian som har en beroligende virkning, inden sovetid.

    Begge dele tog jeg i nogle måneder og så stoppede jeg med dem igen – uden bivirkninger af nogen slags.

    Måske det er noget for dig – måske er det noget helt andet der skal til – det ved du helt sikkert bedst selv :-)

    Håber du får sovet godt i nat :-)

    Knus Anette

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    14. november 2006 at 18:38

    Jeg håber det samme, Lene, men en tid ved lægen i morgen, kan måske hjælpe den lidt på vej :-)

  • Avatar
    Reply
    Lene
    14. november 2006 at 18:27

    Strikning er helt sikkert sundt for sjælen, og jeg er glad for, at I er nogle stykker som kan skrive om det, så vi andre bliver inspireret.
    Håber snart din søvn må begynde at indfinde sig.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    14. november 2006 at 18:03

    Du må have et lynkursus, Anne :-)

  • Avatar
    Reply
    Anne Stange
    14. november 2006 at 18:00

    Jeg er så glad for at jeg kan rotere et billede og så lige lægge en skygge på i PhotoShop, måske skulle jeg snart gå et skridt videre ;-)
    Hilsner fra teknik-tumpen!

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    14. november 2006 at 17:44

    Du skal lede efter “Brushes” til PhotoShop, så finder du måske, det du søger :-)

  • Avatar
    Reply
    Karin
    14. november 2006 at 17:30

    Der var den igen – barberinger ;-)

    Det lyder hyggeligt at være i jeres hjem lige nu :) Og altså, det er farligt at tage så up-close billeder at slikfaddet!!!!

    Liselotte, jeg leder efter lignende “blonder” som du har på billedet og også tidligere har brugt på dit topbanner. Hvor og evt. hvad skal jeg søge under? I det hele taget lignende grafiske udtryk… men jeg finder aldrig det jeg søger!

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)