Sne falder der ikke mere af for øjeblikket. Solen skinnede i rundt regnet 3 minutter og jeg kan med god samvittighed sige, at jeg har set den i dag, men for fanden hvor jeg længes…
Foto: Hadsundvej, Juni 2006
Jeg fryser. Jeg har kolde tæer. De var våde tidligere af snesjappet udenfor.
Bilisterne tror at de allesammen kører i en Opel Kaptajn fra 1959, så snebælterne langs vejene bliver pludselig noget der fordrer katastrofeopbremsninger og kørsel lang ind over midterrabatten, hvorfor man kastes rundt mellem bilejere med storhedsvanvid og skræk for at miste jordforbindelsen.
Alt er vådt og tungt. Det meste er ikke spor glat.
Jeg ville ønske, at vi havde tvungen glatbanekørsel med jævne mellemrum. Det kombineret med øvelser i “hvor bred er min Lupo i grunden” kunne gøre mine køreture nemmere, men allermest ville jeg ønske, at der var sol og sommer udenfor, som den sommerdag i juni, hvor billedet ovenfor er fra. Jeg kunne bruge lidt solvitaminer.
16 kommentarer
Liselotte
1. marts 2007 at 16:18Ja, den er stadig smuk, men sjælden :-)
Ellen
1. marts 2007 at 16:16Det er den da stadig væk.
Sikke former!
Ikke noget med fornæret benzinøkonomi eller slankekure dér.
Jeg kan stadig næsten falde i svime, når jeg hører lyden af netop dén type motor. Så bliver jeg ganske lille igen, og kan mærke både lyde og dufte fra dengang igen.
Kald mig bare nostalgiker – det vil jeg være stolt af 8-)
Liselotte
27. februar 2007 at 21:40Man længes, gør man… :-)
Lone
27. februar 2007 at 21:06Jeg kan DUFTE den sennepsmark…
Og de to farver til sammen – gul sennepsmark og lyseblå himmel – er bare så smukt.
Liselotte
27. februar 2007 at 20:31Der er absolut INTET galt med en Kaptajn fra ’59. Min far kørte skam også sådan en. Knaldsort var den og det var en bil! Du har ret. Stor var den i hvert fald… og smuk, syntes jeg dengang :-)
Ellen
27. februar 2007 at 19:17Hov, hov – hvad er der galt med en Opel Kaptajn fra -59?
Sådan én kørte min far rundt i, knaldgul — Se, DET var en bil!!!
Forresten kan jeg slet ikke tillade mig at kommentere, jeg der bor syd for snegrænsen – og som ææææælsker sne.
Det er lyst, hvidt og smukt, uanset hvor meget det sommetider har blokeret vores 200 m markvej!
Liselotte
27. februar 2007 at 15:41Hmmm… ja, I er gode, er I, MEN… nu er solen også kommet her og jeg NYDER at sidde midt i en solstråle og bare lade den varme kadaveret. Humøret fik lige en tand opad og jeg bliver lige så stille frygteligt lækkersøvnig. Jeg må godt… :-)
Helle
27. februar 2007 at 15:22SOLEN, Liselotte, den er her lige nu, og er det ikke dejligt.
Jeg er bange for, at jeg er en af de der , bilister med storhedsvanvid. Men jeg tror, det er fordi, jeg kører for lidt (det mener manden min nok ikke !!).
Fortsat god solskinsdag.
Lizelotte
27. februar 2007 at 15:18Her så vi forundret ud af vinduet … hvad …??? Hvad er det for et mystisk naturfænomen?? Lyst som en lampe?? Hvad er det nu den hedder???
Nåhjo …. solen ….
Og så var vi nødt til at trække for, for solen lavede genskin i vores skærme, så vi ikke kunne arbejde… :-(
Hønsemor
27. februar 2007 at 15:14Om solen har været fremmme????? Det kan nok antydes. Køkkenstolen ud jakke på og ansigtet lige i solen
hold da helt “fast i kjolens kant” hvor var det lækkert, fik jeg skrevet
plus 6*, men det blev kun til en kvarter, man skal ikke overdrive, snotnæserne er lige rundt om hjørnet… :-)
Liselotte
27. februar 2007 at 14:26Nap en lur. Den slags gør så godt :-)
Lupo
27. februar 2007 at 14:17/blush – nu faldt ti-øren :D
Jeg fokuserede på BRED og blev fornærmet…
Jeg er også bare lige kommet hjem fra en vanvittig sjov dag :D
Jeg kan ikke rumme flere pointer – jeg kan knap nok stave til dem.
Måske sku jeg bare ta’ en lur – sorry –
Liselotte
27. februar 2007 at 14:11Jamen… nej sgu!
Pointen er jo netop også, at Lupoen IKKE er bred… *sååååk*
*surt opstød*
Jeg har også en Fiat (lortepisselangsomme slæde) og en stor bus (Caravelle), men jeg græmmes nu gentagent over, at folk har så uudviklet proportionssans, at de ikke engang har styr på hvor bred deres bil IKKE er. Der er ufatteligt mange bilister, som overhovedet ikke har fornemmelse for bilens ydermål og jeg kan ind imellem grine, når jeg ser anstrengelserne for at komme ind på en p-plads, hvor der snildt kunne være to af slagsen ved siden af hinanden. Derfor var et kursus på sin plads, så vi andre slap for at vride os rundt mellem ønsketænkninger…
*surt opstød fra*
– og så er det jo heller ikke værre, vel ;-)
Lupo
27. februar 2007 at 14:05Bred!!! Må jeg være fri! Eller har du osse én?
*Lupo formilder meddelelsen ved at kommentere sommerbilledet: suuuuuuk, det ser vidunderligt ud :)
Liselotte
27. februar 2007 at 14:03Og i lige måde – god arbejdslyst :-)
Anita
27. februar 2007 at 13:59Ligenu har solen valgt at være hos os og her har den så været det meste af dagen, indtil videre. Jeg har dog ikke fået så mange ejerfornemmelser over den, så jeg ikke kan forsøge at give den et ordentligt P U S T over i Jeres retning, når jeg lige om lidt sætter mig ind i rulleskøjten og suser på arbejde. Så skal jeg nemlig ikke bruge den længere ;o)
Hav en god dag :o)