12

Ud? Nej tak, ikke til mig, tak…

Der er torvedag i centrum, men ikke om jeg orker. Det blæser frygteligt, regner og rusker og der vil med garanti ikke være noget på torvet, som er i stand til at opveje turen derind, så jeg har droppet tanken om frisk fisk og kan sagtens forliges med noget andet, når den tid kommer.

Lørdagsudsigt

Der er ikke fornøjelse forbundet med udeliv i dag, medmindre man har hang til selvpineri eller uopsættelige ærinder, så alle planerne om grønt, blomster og siden strøgtur er droppet og i stedet skal tiden vist investeres i pyjamas, varme sokker, te og hygge med familien. Det vil passe mig ganske fortrinligt.

Gennem vinduet har jeg udsigt til nogle af de større træer i haven. Trækronerne svajer og ind imellem tænker jeg, at de ikke holder, men træer er ikke sådan at knække, så de bliver uroligt stående og bøjer nakken, når vindstød kaster dem ud i kaos. Godt jeg ikke er tvunget til at være derude, sammen med dem, men kan skrue op for den indre varme med en kop kaffe, lidt radio og lys i stagerne.

Lys i stagerne

Gårsdagens overraskelse sidder stadig i kroppen, for uanset træthed, så endte det sent og det var selvfølgelig fordi, at det var rigtigt hyggeligt. Energien er ikke fremherskende, så det bliver de stille sysler, som får plads denne lørdag.

Jeg har bestilt garn til Ella Jacket. Jeg har ikke modtaget garnet endnu. Det ville ellers være en fin beskæftigelse sådan en lørdag, hvor sofaen indbyder til film og hygge, men måske er jeg heldig, at det kommer senere. Så skal der strikkes, hvis jeg kan. Ud skal jeg i hvert fald ikke, hvis jeg kan slippe.

You Might Also Like

12 Comments

  • Avatar
    Reply
    Elisabeth
    28. januar 2008 at 10:34

    Jeg ser du har geranium i vinduskarmen Liselotte. Har du pottet dem om for sesongen allerede, dvs puttet ny jord på dem? Mine står fortsatt i kald kjeller “å sturer”.

    Mvh Elisabeth

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    26. januar 2008 at 17:15

    Hanne, den kasse holder orden for mig, så den er slet ikke så tosset endda ;-)

  • Avatar
    Reply
    Hanne
    26. januar 2008 at 16:59

    Blæsevejr…så er det gang i striktrøjerne :)
    Liselotte, din kasse på skrivebordet ser ud som en rigtig god stjæleide :)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    26. januar 2008 at 15:32

    Jeg strikker den ikke i originalgarnet, Merete, for jeg vil gerne have en lidt kraftigere trøje ud af det, så der er bestilt shetlandsuld, som har en tendens til at filte en smule. Det giver – håber jeg – en lidt mere formfast strik :-)

  • Avatar
    Reply
    merete
    26. januar 2008 at 14:55

    det er en dejlig jakke og hvis det er original garn du har bestilt så ser det også bare så smukt ud. der er dansk/engelsk resurser på nettet til oversættelse bl.a. på sommerfuglen.dk. jeg er enig i at det er et spørgsmål om at prøve. man går glip af en del hvis man kun har adgang til dansk inspiration.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    26. januar 2008 at 14:13

    Hanne, jeg tror bestemt ikke, at du er den eneste, som ikke har mod på de engelske opskrifter. Det kræver også lidt overskud, men det er nu ikke så svært endda, hvis man er erfaren strikker :-)

    Der findes gode, danske strikkebøger også og jeg vil tro, at du kan Google “strikkebøger” og få et bud på en del af dem, men det er klart, at det danske marked for strikkebøger ikke lægger op til en rigdom, som den engelsksprogede udgivelser kan bære.

  • Avatar
    Reply
    Hanne C
    26. januar 2008 at 14:06

    Den bog ville jeg godt eje……………..på dansk. Er jeg den eneste her i Danmark som ikke kan strikke efter engelsk opskrift????????????

    Liselotte hvor leder jeg efter tilsvarede bøger på dansk????

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    26. januar 2008 at 13:33

    Vejret er absolut ikke hyggeligt, men det er der heldigvis herinde, så det går da an. Sikke en blæst. Der flyver underlige ting forbi vinduerne og vi holder øje med løsøre, mens vi stille nyder, at der er varmt og godt herinde :-)

    Heldigvis kan jeg nøjes med at sende Kenneth i byen. Jeg slipper selv ;-)

  • Avatar
    Reply
    Deborah
    26. januar 2008 at 13:33

    Nej heller ikke her!! Bliver inde! Jeg fik blæst og rusk nok igår – det var ikke kun hestene der var islandske, men også vejret, og idag er det da helt tosset. Uf! Det eneste jeg savner lige nu er min tidligere tideres brændeovn…Jeg tror, jeg suser under dynen! God Weekend!

  • Avatar
    Reply
    Pernille
    26. januar 2008 at 11:54

    Jeg har sendt min mand og ene søn ud i det, mildest, talt usle vejr. De ville ud og købe musik – hver sin lyst i dette vejr. Jeg er blevet hjemme med levende lys og vores anden søn. Lige nu ser vi døve-fjernsyn og det har vi stor fornøjelse af. Min ene søn er multihandicappet og er uden talesprog, derfor nyder han alle de bevægelser der er på skærmen og så kan jeg jo gi’ ham lidt fodmassage imens – Lørdagshygge – på trods. God indehygge til jer også.

  • Avatar
    Reply
    Anne Dyrholm Stange
    26. januar 2008 at 11:24

    Vejret i Gug er vist som vejret her, og det kræver overvindelse at gå ud i det, jeg gider heller ikke!
    Men der er rungende tomt, sådan da, i køleskabene, så jeg må til det, men jeg kan hurtigt komme hjem igen, til indefims og familiehygge, det er lige det sådan et usselt lørdagsvejr lægger op til.

    Ha’ en rigtig dejlig dag oppe hos jer…

  • Avatar
    Reply
    Anni
    26. januar 2008 at 11:15

    De lyder uhyggeligt, vejret altså. Her skinner solen fra en skyfri, blå himmel, men det blæser også. Selv om solen frister, gider jeg heller ikke rigtig at gå ud. Jeg fik købt de dejligste røde, papegøje tulipaner i går. Åhe, jeg elsker dem.
    Ha’ en god weekend og
    Kh fra Wien

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)