De små overraskelser

Og så sad vi der fordybet i en af de små pausesamtaler, som nåes i løbet af en arbejdsdag. Anne Dorte beskrev de næste mange timer af sit travle liv og sagde så “…og der fra skal jeg så finde ud af at komme til Hobro til Olivia, men hun sagde, at jeg heldigvis kunne køre med dig hjem i aften, så det håber jeg, at jeg kan?” og jeg mærkede hvordan overraskelsen langsomt bredte sig til hele kroppen, for jeg havde sådan set bare planer om pyjamas, sofa og sokker i aften og jeg havde da slet ikke tænkt i selskabelighed…

Nej, jeg har ikke glemt, at jeg har en aftale i aften. Værtinden har glemt at fortælle mig, at arrangementet rent faktisk blev til noget. Nu skal jeg vist lige på jagt efter den energi, som blev væk allerede i går… men det er gæve kvinder, jeg skal ses med og den slags har det heldigvis med at generere energi. Stram op, Liselotte!