Jeg har tulipaner!

Mig som troede, at jeg ikke havde én eneste tulipan i haven…

Nede i det meget anarkistiske hjørne af grunden, hvor Oskar elsker at løbe i skvalderkål til op omkring ørerne, er der små, smukke farveklatter, som jeg ikke har bemærket tidligere. Måske hænger det sammen med, at vi plejer at have den del af haven tilknyttet lejligheden, som vi tidligere lejede ud. Så kom jeg ikke dernede af hensyn til lejerne, som skulle have lidt privatliv. Nu kommer jeg der og der er tulipaner. Ikke mange, men nok til at give øjenglæde.

Det er ikke avancerede, flæsede og fremelskede pragteksemplarer, men gode, solide og formentlig gamle sorter, som er kæmpestore, sunde og røde og gule. Nå ja, og så er der lige denne her, som er tofarvet og måske bare en mutation, men smuk er den.

Jeg er ellers ikke vild med gule blomster. Det er jeg altså ikke og i hvert fald kun i begrænsede mængder, men hvem kan lade være med at synes, at disse her er fantastiske.

Sikke en gave, sådan at dreje om hjørnet og opdage, at der er forårsfarveklatter allevegne nede i det lille hjørne, som helt af sig selv vælger at blive smukkere og smukkere. Måske jeg bare skal anlægge en helt afslappet holdning til jordstykket. Hvem ved, hvad der kan dukke op i løbet af sommeren.