Ja, dette her ligner ikke noget, der er værd at vise frem, endsige prale med, men det er intet mindre end en sejr. Det er nemlig min fjerde blåregn og det ser endelig ud til, at det skal lykkes. De har ellers ikke kunnet kaldes samarbejdsvillige og jeg har aldrig fundet ud af, om det var jorden eller placeringen.
I dag er jeg ligeglad. Der er friske skud på planten. Det er alt rigeligt, men en skønne dag…
Jeg drømmer nemlig fortsat om en terrasse, som smukt indkranses af en Blåregn med tunge, blå blomsterklaser og jeg ved godt, at det ikke bliver i år, men er der liv, er der håb og jeg har opøvet en vis portion tålmodighed med den plante med årene, så kom bare an… jeg står lige henne om hjørnet og venter.
8 kommentarer
Tina - omme i London
2. maj 2008 at 21:45Iiih min splejs af en Wisteria er i blomst – og naesten dobbelt saa stor som sidste aar. Aaah, hvor jeg haaber der bliver udevejr, som der loves, naar vi nu har bank holiday!
Mokken
2. maj 2008 at 17:38Jeg satte en pind af en blårgn sidste år med forventning om blåt soldække en dag… Har lige konstateret, at den skyder med grønne miniatureskud og strækker sig efter solen, så jeg krydser fingre for, at det betyder, at den godt vil bo her hos os :-)
Fik jeg nævnt, at jeg ryger til Provence om mindre end et par uger? Dér får man blåregn til mange timers drømme….
Liselotte
2. maj 2008 at 16:15Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men jeg har bare ikke haft held med dem. Nu ser det (måske) ud til at lykkes og jeg krydser fingre, for jeg synes, de er så smukke :-)
Anne, du har samme held, som jeg. Sjældent :-(
Anne Dyrholm Stange
2. maj 2008 at 15:30Jeg har lige stået og kigget på den tørre lille pind, der står nede ved det store stativ til hængestolene, den er sgi død tror jeg, ingen blåregn til os i år :-(
Jeg må ha’ en anden og så gi’ det et forsøg mere, for jeg VIL sidde i en vuggende stol med blå klaser hængende over hovedet…
Deborah
2. maj 2008 at 13:37Jeg ELSKER blåregn, og jeg har plantet en i mit første hus, og den har de flotte klaser nu. Den er bestemt værd at vente på. I mor og fars hus, groede en op af muren og dækkede hele facaden. Det var flot. Jeg skal vise foto her i weekenden. Rigtig god weekend!
Inge
2. maj 2008 at 12:24Åhhh, jeg boede engang et sted hvor der var en kæmpe blåregn – fantastisk flot – så det kan lade sig gøre….
Liselotte
2. maj 2008 at 12:12Vi kan vist desværre ikke gøre andet end vente, Miri… men helst kun lidt, for de er så smukke og vi kan jo slet ikke vente, vel? ;-)
Miri
2. maj 2008 at 12:06Hi HI , den ligner min splejs af en blåregn! Men jeg deler din drøm og er også villig til at vente- lidt ! :-)