Strikkepassiar

Min kusine kom forbi efter arbejde, for der var lige en ting eller to, som hun skulle have styr på omkring strikketøjet. Hun har ikke strikket i mange år, men vi – min anden kusine og jeg – fik lokket hende i fordærv, og nu er hun ikke til at stoppe. Nå ja, i hvert fald ikke indtil hun støder ind i en af mine underlige anvisninger, men så banker hun på døren, jeg laver en kop te og så bliver der forklaret, regnet, snakket og hygget og det er en rigtig fin eftermiddag at få forærende.

Jeg fik startet på Kenneths islandske uld – for anden gang – og nu ser det ud til at jeg bliver tilfreds med halsen. Kenneth var ellers tilfreds, men jeg gider ikke strikke noget, som jeg ikke er tilfreds med, så om igen og nu går det så lystigt derud af. Jeg nåede lige at strikke halsribben, inden kusinen igen smuttede ud af døren, men der er jo en hel aften at tage af :-)

Relaterede skriv

9 kommentarer

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    13. november 2008 at 09:45

    Sole, det er skønt at læse, at også du har genopdaget det sjov, der er forbundet med lidt håndarbejde (og de udfordringer, der følger med).

    Ja, det er Addi strikkepinde og Clover hæklenåle, som begge er uovertruffent gode redskaber, som med fordel kan købes på f.eks. Ebay, så sæt bare jagten ind. Jeg er sikker på, at din mor vil glædes over dine køb også :-)

  • Svar
    Sole
    13. november 2008 at 09:41

    Uhh, du er sådan én, der lokker i fordærv, jeg sidder også i saksen nu. Langt om længe har jeg taget mig sammen til at finde strikkepinde og hæklenåle frem igen – ikke at jeg er specielt god til det…….. endnu, men jeg prøver, og jeg hygger mig helt enormt med det. Indtil videre er det kun blevet til prøver på forskellige mønstre og så starten på oldemorfirkanter til et tørklæde – og jeg er da også stødt ind i vanskeligheder, som jeg på et tidspunkt må ha’ hjælp til, men mon ikke en garnbutik kan være behjælpelig der :-)

    Men, jeg har et spørgsmål til dig, som jeg håber du kan finde tid til at svare på. Jeg kan huske noget om, at du ved flere lejligheder har skrevet om “specielle” hæklenåle og strikkepinde. Mener at det er Clover og Addi, og at der er god økonomi i at købe på Ebay, er det rigtigt husket? Jeg ville så gerne købe nogle til min mor (og mon så ikke der kunne luskes lidt med til mig selv), men synes prisen er rigeligt pebret i butikkerne :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    13. november 2008 at 08:26

    Pernille, sådan nogle timer er skønne :-)

    Tina, du er simpelthen bagefter! ;-)

  • Svar
    Tina - omme i London
    13. november 2008 at 00:45

    Jeg ved godt det er mange aar siden jeg har boet i DK, men jeg vidst slet ikke I var gaaet over til at strikke et pessar!

  • Svar
    Pernille
    12. november 2008 at 21:44

    Det lyder dejligt.
    Jeg kunne ikke drømme om at besøge bedsteveninden uden strikketøj. Så sidder vi der og strikker og piller lidt op og beregner, tegner kigger blade og bøger mens hele vores verden bliver vendt.
    “Det er mærkeligt det kun virker når vi er sammen” sagde hun engang.
    Jeg er ikke helt sikker på jeg synes det er så mærkeligt. helt sikker er jeg på at det er hyggeligt :)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    12. november 2008 at 21:28

    Det blev en skøn, fredfyldt eftermiddag, som faldt ned i min turban, som en dejlig og uventet gave :-)

  • Svar
    Pernille
    12. november 2008 at 21:06

    Det er nu hyggeligt at holde strikkeskole – lærer eller elev, jeg er ligeglad …

  • Svar
    Anne Dyrholm Stange
    12. november 2008 at 20:10

    Hygge :-)
    Jeg ville gerne ha’ siddet med om bordet i stedet for at bruge dagen på at ligge brak…

  • Svar
    merete
    12. november 2008 at 20:07

    det lyder dejligt. har en passiar i en strikke butik fra tid til anden.
    og da jeg var sytten lavede min veninde og jeg ikke andet end at tale farver, mønstre, kombinationer og købe portierer på christiania som hun lavede nederdele ud af til os. det var fantastisk.
    jeg håber at overbevise hende igen.
    glæder mig til at se kenneths. det kedelige ved mænd er at de på ofte er tre kvart ligeglade eller skulle jeg sige glade.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)