Jeg kan bare glæde mig…

Jeg har sovet længe. Det var skønt. Klokken var næsten ni, inden jeg kom op og så lys, men sådan var behovet så i dag, hvor der forøvrigt ikke er andre planer end alle de små øvelser, som er blevet en del af dagens rutiner.

Jeg synes, at de hjælper, men jeg ikke sikker på andet end det er minus tolkning, som har den største effekt. Jeg ved det jo. Sådan nogle dage, hvor armene ikke kommer i yderstillinger, som belaster et par ømme albuer, gør underværker. Smerterne er i aftagende, men når jeg glemmer, at jeg ikke kan løfte og tager fat i f.eks. en tekande, skal jeg love for, at jeg bliver mindet om albuerne. De kan stadig ikke løfte noget som helst.

Heldigvis skal de heller ikke løfte. Heldigvis kan jeg lade være med at løfte noget som helst, hvis jeg vil. Der er ro og jeg behøver ikke foretage mig andet, end lige det allermest nødvendige. Det kunne være at læse lidt, drikke en kop kaffe mere og iøvrigt bare nyde, at jeg har selskab, fordi Kenneth arbejder hjemmefra.

Jeg har vist slugt kamelen. Også den, som inkluderer mindre hjemmebag, færre juleforberedelser og mindre intensiv syltning. Der er så meget andet, jeg kan glæde mig til. Forude ligger alle de hyggelige sammenkomster, som perler på snor, så jeg har ingen grund til klage. Jeg kan bare glæde mig, så det gør jeg.

Relaterede skriv

11 kommentarer

  • Svar
    Liselotte
    11. december 2008 at 16:43

    Tænk ingen stemme at have, Tina… det forstår jeg godt, at du ikke er vild med :-)

    Omkring stjernerne, så kan de købes på Christiania Julemarked.

  • Svar
    Tina
    11. december 2008 at 15:22

    nu har jeg fulgt med på din blog hver dag længe, og kan slet ikke undvære lige at se herind.. Og som Anne øverst oppe siger, vær glad for det ikke er mundtøjet der fejler noget.. Jeg har nu været uden stemme i en uge – fuldstændig – og ganske forfærdeligt :o(
    har nu fået konstateret at det er en virus på stemmelæberne, og at det kan ta uger…. Virkelig kedeligt ikke at ku kommunikere..
    Det var slet ikke det jeg ville fortælle om, jeg ville bare spørge dig hvor du fandt de flotte flotte lys stjerner du har skrevet om og vist på din side ? og go bedring

  • Svar
    Liselotte
    11. december 2008 at 12:08

    Jeg tager den med ro og det gør godt, kan jeg mærke, men det var også nødvendigt. Julen, den ankommer uanset om det er syltet og bagt eller ej, så jeg er helt afslappet… :-)

  • Svar
    Karin
    11. december 2008 at 12:01

    Hvile og ro er dig velundt – du flittie kvinde!

    Du må da have dig sådan en “campingkande” hvor du bare sætter koppen nedenfor og trykker på en knap hvorefter der løber en stråle af kaffe, te ?? ned i koppen. Du kan jo evt. trykke med storetåen eller hagen hvis den går for stramt ;-)

  • Svar
    sanne
    11. december 2008 at 11:37

    ja det er dejligt en gang imellem at sove så længe man har brug for det..
    De sidste par dage har jeg sovet 12 timer om natten.. det er helt vildt, men nødvendigt

  • Svar
    fisker & fernández
    11. december 2008 at 11:11

    God bedring med armene :-)

    Det skal nok blive jul selvom der ikke bliver syltet, bagt eller kreeret. Jeg er sikker paa, at du har masser omkring dig, som supplerer op med, hvad du nu ikke kan frembringe dette aar. Nyd det ;-)

  • Svar
    Pernille
    11. december 2008 at 11:04

    Ingen tvivl om at det kan være en svær kamel at sluge, men ned må den. Godt du kan fordelene ved det og bare glæde dig over resten :)

  • Svar
    kokken
    11. december 2008 at 10:42

    Gode tanker sendes fra vest om at det hjælper at holde armen i ro! Hyg dig og nyd at familien går og nurser lidt om dig – du fortjener det hele!

  • Svar
    Catarina
    11. december 2008 at 10:39

    Du må have en god dag Liselotte, godt du ved hvad der skal til for at ar have smerter.

  • Svar
    Kirsten
    11. december 2008 at 10:28

    Skønt billede! Trommen der må da straks eftergøres :-)

  • Svar
    Anne Dyrholm Stange
    11. december 2008 at 10:25

    Godt at det kun er armene der skal hvile og ikke mundtøjet, det glæder jeg mig over og til!

    Og trommen der, den kender jeg :-)

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)