11

Juleferie med sne

Natten har efterladt et tyndt lag sne på min verden. Ikke noget imponerende syn, medmindre man tager i betragtning, at det ligner kunstsne mere end det ligner den ægte vare. Et drys fra en pose. Spredt med mild hånd over træer, buske og andre ledige flader. Om lidt er det formentlig væk igen, for der er ingen prognoser for vinterhvide landskaber for øjeblikket. Det må vente.

Jeg må også vente. Vente på at resten af huset vågner, for de sover endnu. De holder stadig juleferie og jeg lader dem. De griner og hygger, spiller og pjatter til langt ud på natten, så det er klart, at der er søvn, som skal indhentes i de tidlige dagtimer.

Imens jeg venter, snurrer vaskemaskinen med de sidste dages tekstiler. Jeg sidder med varm kaffe og tænker, at det ville gøre godt med noget hjemmebagt brød. Mon ikke det kunne blive i dag? Jeg tror det. Hvis jeg kan tage mig sammen, for jeg holder jo også juleferie lidt endnu. Ah…

You Might Also Like

11 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    2. januar 2009 at 15:28

    Sifka, det bliver måske din tur sidst på dagen, har jeg hørt :-)

    Karin, det er smukt, så skidt med det kunstige islæt ;-)

  • Avatar
    Reply
    Karin
    2. januar 2009 at 13:25

    Jeg kan godt se at det ligner sådan noget kunstigt pose-noget, men hvidt er nu altid kønt. Det lyser så dejligt op indenfor.

    Send gerne en pose til Århus :-)

  • Avatar
    Reply
    Sifka
    2. januar 2009 at 12:26

    Årh hvad? Jeg vil osse ha sne. Skønne billeder:)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    2. januar 2009 at 12:16

    Ja tænk engang, Karin… det ligner kunstsne, men det er nu smukt, når solen skinner i det alligevel ;-)

  • Avatar
    Reply
    Karin
    2. januar 2009 at 12:12

    *lol* – trist at the real thing ligner en efterligning. Haha ;-)

    (skrevet af en anden Karin end den øverste…. :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    2. januar 2009 at 12:12

    Tina, jeg nyder dobbelt. Jeg lover det! :-)

    Olines, det er så smukt… og lyst og dejligt :-)

    Hanne C, den trifli er jeg den eneste, som finder fristende, så det gider jeg ikke lave, men nøjes med at drømme om ;-)

  • Avatar
    Reply
    Hanne C
    2. januar 2009 at 12:04

    Hjemmebagt brød uhm det lyder dejligt……………hvad blev der af sveske triflien ;)

  • Avatar
    Reply
    Olines
    2. januar 2009 at 12:03

    Også her på norddjursland er der drysset hvidt ud af himlen. Jeg elsker det og lidt har også sin ret, men et lag mere skal da være så hjertelig velkommen.

  • Avatar
    Reply
    Tina - omme i London
    2. januar 2009 at 11:29

    SUK – hvor smukt. Nyd lige fra mig ogsaa. :)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    2. januar 2009 at 10:52

    Karin, det var rigtigt herligt at stå op til hvidt landskab, men jeg tror desværre ikke, at det holder længe. Det er ellers så fint og så giver det et dejligt lys, at der er hvidt udenfor :-)

  • Avatar
    Reply
    Karin
    2. januar 2009 at 10:48

    Jeg har læst med på sidelinjen en lang periode, linkede først på FB, og nu vil jeg give mit besyv med.

    Pragtfulde billeder, det er lige det vil trænger til, også i landsdelen der blev snydt sidst der faldt sne, jeg har ikke set noget endnu denne vinter. Måske sover jeg for længe ;-).

    Derfor tak for smukke billeder – jeg er vild med tulipanen.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)