5

Frokostflad

Nogle dage er mad ikke så meget et spørgsmål om æstetik, men mere et spørgsmål om, at få maven gjort tavs. Sådan er det vist i dag, hvor to hurtige, kedelige madder må gøre det ud for den frokost, som ellers sagtens kunne have været noget mere eksotisk, men jeg gider ikke. Tre minutter med mad, et godt blad og så hurtigt videre…

Egentlig burde jeg gøre lidt mere. Nu har jeg endelig chancen.

Min frokost til daglig er ofte en underlig, tilfældig indtagelse af spiseligt et eller andet på forsædet af bilen, når jeg holder en frokostpause, hvor jeg tilfældigvis er, når der er tid til den slags udskejelser.

Jeg farter land og rige rundt, så det bliver aldrig ensformigt eller vanebaseret, at spise frokosten på den måde. Om sommeren er det skønt, for der er ofte mulighed for, at finde en smuk grøftekant, hvor frokosten kan indtages, men i efteråret og om vinteren, er det knapt så god en oplevelse. Så foregår det ofte i bilen, hvor en klemme med et eller andet lige kan sluges, inden dagen fortsætter et nyt sted. Jeg har ingen frokoststue. Jeg har et forsæde i bilen, en radio, der kan tændes og den smukke natur, når årstiden vil det.

I dag har jeg mit skrivebord og to klemmer. Det er godt nok.

Du vil sikkert også kunne lide