14

En tur forbi…

Så tog mor cyklen ned forbi en tur. Hun er så frisk og så ser hun alting…

Mor kom forbi

– og smutter ind og lægger det unødvendige fra sig, mens hendes skygge, Oskar, følger i kølvandet.

Bagefter får hun øje på mine rabarber, som står langs terrassen og er i gang med at agere bunddække. Store og flotte er de jo allerede, men jeg er i gang med at lære hende – under hårdt pres – at disse rabarber er mere til pynt, end til gavn, så jeg insisterer på, at vi skal ned i bunden af haven og trække dem af den jord, som også rummer et rabarberhav.

Sneglely

Sneglene er garanteret ikke meget for at blive forstyrret, men hun insisterer og går i gang fra en ende af. Nogle er større end andre, men der er rigeligt…

Mors rabarberhøst

Hun er så beskeden, men hjemtager alligevel en håndfuld. Sneglene lader hun blive, så de kan æde sig mætte i mine afgrøder. Der er god plads hos mig, så de får fred dernede i bunden af haven.

Bagefter runder vi havens skrækhjørne. Det hjørne, som egentlig skulle have været til fornøjelse for både Oline og jeg, men i stedet endte som oplagringsplads for de ting, som tidligere havde plads i redskabsskur og væksthus. Nu står de i kø hernede.

Skrækhjørnet

Tingene står hulter til bulter, fordi der ikke er tilstrækkeligt med plads. Nu er taget også blevet utæt, så der er ikke megen fidus i at bruge skuret længere, men den slags er der råd for…

Mor følger med i anstrengelserne

Mor følger med i Kenneths bestræbelser for at redde de sidste rester af skurvognen, som led et alvorligt knæk ved den sidste flytning. Nu har Oline og jeg opgivet og han har annekteret skuret. Det er sådan set i orden, for jeg hører i mine øresnegl, at der også bliver plads til mine haveredskaber. En hængekøje kan jeg stadig finde plads til nede i skoven, så ingen ko på den is.

Kenneth i gang med at redde stumperne

Kenneth saver og banker, for tidligere på dagen er der provianteret, så der nu ligger nyt tagpap klar. Det skal nok lykkes ham. Han er meget insisterende og dygtig, så det ender lykkeligt, er jeg sikker på.

Bøgen er sprunget ud

Bøgen er sprunget ud og Asken står på spring sammen med kastanjen, som allerede har forberedt de smukkeste lys.

I mellemtiden har jeg fundet snor frem og fået relanceret foderhusene i kanten af haven. Nu er der kun tilbage at håbe på, at fuglene igen får øje på dem og gider…

Fugleklar

Mor er tilfreds, for det er en uorden med foderhuse i buskadset. Så snupper vi en kop kaffe, mens vi nyder, at solen ind imellem er fremme og varmer rygstykker.

Kaffe på terrassen

Vi har været hele haven rundt. Hver en krog er afsøgt og diskuteret. Nu slapper vi bare af og da kaffen er slut, tager mor jernhesten hjem igen. Det har været et par dejlige timer. Jeg er så glad for, at hun bor lige i nabolaget. Jeg ville savne hende, hvis hun boede længere væk.

You Might Also Like

14 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    26. april 2009 at 22:54

    Dejligt Vita – vi gemmer den til jer :-)

  • Avatar
    Reply
    Vita
    26. april 2009 at 20:58

    Liselotte, hvilken fantastisk historie den har. Historier betyder utrolig meget for os. Vi elsker den allerede højt :-D

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    26. april 2009 at 20:29

    Vita, vi vil elske, hvis Erna Marie og Vågegrisen Liselotte kommer på tur ud i verden i den blå trækvogn. Børnenes morfar lavede den til Alexander og lavede så endnu én – størrelse prærievogn – da lillesøster kom til, fordi han var tømrer/snedker. Den store er håbløs at trække for hvide mennesker, men den lille blå… årh, som den har været på tur i Utterslev Mose med Alexander siddende sammen med madpakkerne mange gange. Det vil være en oprigtig glæde for os at vide, at den kommer på tur igen. Den står her og venter. Vær vis på det :-)

  • Avatar
    Reply
    Vita
    26. april 2009 at 20:14

    Jaaaaaaa tak… siger Erna Marie, Vågegrisen Liselotte, Mor Snedkerlærling og mig sæl’!
    Den vil passe fint ind i vores kram. Rigtig fint! Den er SMUK!
    Kan du have den stående der i hjørnet til vi finder vej Nordpå mon???

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    26. april 2009 at 19:58

    Vel har det så, Irene. Alene de år, vi boede i København, var der langt og altid planlægning involveret. Nu er det impulsivt og jeg elsker det :-)

  • Avatar
    Reply
    Irene
    26. april 2009 at 19:54

    Ja Liselotte, det har store omkostninger, det med hverdagen i en anden kultur … Nogle dage er de alt for store.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    26. april 2009 at 19:30

    Vita, den er ved at gå fra hinanden, men ikke mere, end lidt kærlighed ville gøre underværker. Den er en selvhenter… hvis altså du vil ha’ den, men jeg NÆGTER altså at trække dig rundt i den ;-)

  • Avatar
    Reply
    Vita
    26. april 2009 at 19:19

    Aaarj… kør da liiiige mig en tur i den der blå trækvogn!

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    26. april 2009 at 18:56

    Frau Putz, der er grøde i luften heroppe hos os :-)

    Marianne, det var sådan et par hyggelige timer :-)

    Pernille, det har det været! :-)

  • Avatar
    Reply
    Pernille
    26. april 2009 at 18:23

    Skønt!

  • Avatar
    Reply
    Marianne
    26. april 2009 at 17:57

    Så skøn læsning at jeg varmes om hjertet.

  • Avatar
    Reply
    Frau Putz
    26. april 2009 at 17:12

    Åh ja… rabarber!
    Jeg har lige lavet årets første rabarbertærte – og så er der altså dømt sommer i vores familie. Hvad der så end står på kalenderen :o)

    Så har man været i haven – og væk fra bloggen i et par dage – og se så lige, hvor fint sommerpyntet din terasse og have er blevet. Det er sgu (!) fantastisk…

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    26. april 2009 at 16:47

    Det var det, Yrsa :-)

  • Avatar
    Reply
    Yrsa
    26. april 2009 at 16:43

    Det ser dejlig hyggeligt ud

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)