8

Sikke en skøn eftermiddag

Sikke dog et vidunderligt vejr. Man skulle være et skarn, hvis man ikke forstod at nyde det. Jeg har i hvert fald gjort mit bedste hidtil.

Blomsternus

Først en runde på terrassen, for lige at tjekke, at alle sommerblomsterne så ud til at trives. Det gjorde de heldigvis, så jeg fortsatte ned i haven, for lige at se til de nyplantede træer og buske. Også det trives, så der var egentlig bare tilbage, at sørge for, at Kenneth huskede sine pauser resten af dagen.

Først stod den på en hurtigt frokost under parasollen…

Hurtig frokost på terrassen

Nogen vil måske finde frokosten lidt trist og kedelig, men jeg er sådan indrettet, at jeg ikke behøver meget mere end lidt tomat, æg og en god spegeskinke eller anden form for pølse, så føler jeg mig rig på frokost.

Frokost

En baljefuld gulerodsstave, lidt æblebåde og en radise eller to supplerede og det smagte herligt.

Vi sluttede af med en kop kaffe, inden jeg gik i gang med at lave den te, jeg vidste, at min kusine kom efter få øjeblikke senere.

Jeg fik ret. Der gik ikke et kvarter, så stod hun her og teen var heldigvis klar sammen med behørig vejledning på strikkefronten. Så kom Oline væltende sammen med alle de ord, der havde hobet sig op. Det var ikke så få. Efter at have afleveret dem, faldt hun omtrent besvimet om på solsengen.

Oline tager en lur

Nu ligger hun derude og får en velfortjent eftermiddagslur, mens jeg lige har sendt kusinen i retning af Viborg. Jeg overvejer endnu en kop kaffe indtaget sammen med lidt ord. Jeg er gået i gang med en af mine romaner. Uhm…

Vagthunden vogter

Mens jeg læser, holder Vagthunden Oskar et vågent øje med solsortene. Han bliver ikke arbejdsløs foreløbig.

You Might Also Like

8 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    29. april 2009 at 22:03

    Anita, det er en skøn terrasse og en dejlig have. Jeg er meget glad for begge dele og elsker tiden nu, hvor jeg kan være derude :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    29. april 2009 at 21:33

    Alice, han er nemlig en lille frømand, ham Oskar :-)

    Haven forandrer sig kolosalt fra vinter/trist til forår/frodig og et er så skønt at være vidne til :-)

  • Avatar
    Reply
    anita thomhave simonsen
    29. april 2009 at 21:31

    Hej Liselotte !

    en dejlig teresse du har og en skøn have…og tid i haven med hunden og familien er dejligt….Oskar ser virkelig ud til at hygge sig…..

  • Avatar
    Reply
    Alice
    29. april 2009 at 21:24

    Hvad er det for en lille frømand der ligger der med benene bagud:) Jeg skal passe selvsamme race i weekenden og jeg glæder mig. Sikke en vidunderlig have nu hvor alt er blevet grønt – skønt!

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    29. april 2009 at 19:18

    Solrun, jeg håber din dreng har fået det meget bedre, for det var da trist at bruge dagen på den slags :-(

    Anette, ham Oskar, han skal nok sørge for at følge med i det hele ;-)

    Hanne P, han er så sjov… og vaks ved havelågen :-)

  • Avatar
    Reply
    Hanne P.
    29. april 2009 at 17:47

    Pragtfuldt billede af Oskar !

  • Avatar
    Reply
    Anette
    29. april 2009 at 17:21

    det har været et fantastisk vejr i dag og i ser bestemt også ud til at nyde det. Jeg tror ikke Oskar går glip af ret meget – han ser ud til at være lige på spring…

  • Avatar
    Reply
    Solrun
    29. april 2009 at 17:03

    Lyder som en dejlig eftermiddag, jeg ville godt bytte med det. Indtil videre har den stået på badning af en dreng med løs mave, og så endnu et bad. Håber hans mave får det bedre MEGET hurtigt, så jeg kan komme ud i haven lidt

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)