7

Vi er klar

Hele familien har været på handelen. Nå ja, ikke Oskar, men vi andre har altså. Handlet. I vildskab. Forude venter en stak fridage. Vi er klar nu.

Krysantemum

Der er handlet ind, så vi kun mangler at beslutte, om vi skal spise fisk eller mandesteg på lørdag, når gode venner kigger forbi. Det første kan købes på torvet på lørdag, det sidste ligger der et bredt udvalg af i fryseren, så vi skal nok klare skærene uanset hvad.

I morgen er helliget rengøring, men i dag… ja, den er helliget ingenting og de hveder, som venter til aftenkaffen. Det passer mig strålende, for energien er for begrænset til de store udfoldelser. Spændingen forbundet med angsten for at have fået diabetes, har gjort mig slatten som en karklud, men jeg er på den gode side af det hele nu. I morgen er energien tilbage igen. Jeg ved det og så gi’r jeg den gas, men i dag gør jeg ingenting.

Krysantemum

En stak krysantemum, en lavendel og et bundt smukke, blå tidsler og jeg er glad og tilfreds på blomsterfronten. Sofaen står og kalder, kan jeg høre…

You Might Also Like

7 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    8. maj 2009 at 09:32

    Tak skal du have, Heidi :-)

    Marianne, der er fridage i vente… og det er dejligt :-)

  • Avatar
    Reply
    Marianne
    8. maj 2009 at 08:22

    Det oser af fridage her på din blog og dine skønne billeder varmer i min krop.

  • Avatar
    Reply
    HeidiBF
    7. maj 2009 at 20:59

    Det er nogle fantastisk smukke blomsterbilleder du tager!

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    7. maj 2009 at 19:35

    Nadia, de er skønne, blomsterne… og rammerne, de er købt :-)

    Catarina, tak skal du have og i lige måde :-)

    Frida, hveder er hvedemelsboller, luftige og helst med god smag af kardemomme, som varmes/ristes og serveres med smør. Uhm… :-)

  • Avatar
    Reply
    Fríða
    7. maj 2009 at 19:32

    det lyder da som I skal til at have det rigtig hyggeligt, god fornöjelse! men bare for nysgerrigheds skyld, hvad er hveder?
    kh.fra Island
    Frida

  • Avatar
    Reply
    Catarina
    7. maj 2009 at 18:54

    God fornøjelse med hvederne og god aften. :-)

  • Avatar
    Reply
    Nadia
    7. maj 2009 at 18:39

    Åhh hvor er de smukke de blomster… og rammerne de er skønne, er de selfmade eller hentet et sted?

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)