God tid gør godt

Oline måtte med bussen i skole denne morgen. Det er der så mange børn, som må, men hun er vant til at blive kørt, så det krævede, at hun stod lidt tidligere op, end hun plejer. Ingen problemer overhovedet. Vi er nemlig stadig Old School herhjemme og har fortsat en aftale om, at computeren kun er tændt to timer hver dag. Ydermere er det aftalt, at den er slukket senest klokken 21, så pludselig kommer hun i seng på tidspunkter, som er forenelige med hendes alder og hendes skolegang. Ikke at det er klokken 21, men hun ligger i seng senest klokken 23, så pludselig er det ikke så vanskeligt at stå op med lyset.

Det er ikke let at erkende, at man ikke selv kan styre den slags, når man er fjorten. Jeg er helt sikker på, at det er en problematik de fleste teenageforældre kan nikke genkendende til. Man ved ALT i den alder. Sådan er det bare. Jeg vidste også ALT, da jeg var fjorten. Jeg blev dummere med tiden og sådan går det sikkert også for Oline.

Vi nyder vores aftener, hvor der er tid til hyggesnak og spil, gode bøger og sjov og ballade, som det lige passer sig. Oline trives godt med de nye regler, så der er faktisk absolut ingen grund til at revidere dem lige nu og så er det endda sådan, at vi får tid til en fælles havetur om morgenen.

Udenfor er alting knitrende grønt og sprødt efter nattens regn. Alting trives og regnen har tydeligvis gjort godt. Oskar nyder, at han har beundrere til sine strejfture og han elsker, at der endelig er en derude, som også godt gider lege fra morgenstunden. Det gider jeg nemlig ikke. Overhovedet.

Krydderurterne er allerede store og vokser omtrent fra dag til dag.  Vi har ommøbleret lidt. Fjernet store puder af citrontimian til en fjernere ende af bedet og det har efterladt huller, som allerede nu er ved at være lukket. Der kommer sikkert også flere urter til i løbet af sommeren, så der er ledige pladser, som er reserveret nye tiltag.

Vi aftaler, at vi skal grille i aften. Oline elsker at grille. “Så er det rigtigt sommer”, siger hun, så vi leger sommer i aften. Vi har været lang tid om at tage hul på grillen, efter den fik en pause i de allerkoldeste vintermåneder, men nu skal det være. Jeg tror vi ender med at grille noget fisk af en slags. Vi elsker fisk og skaldyr herhjemme.

For enden af terrassen står mine rabarber. De er til pynt, mere end de er til gavn. De rabarber vi spiser, står i store bundter nederst i haven, så disse her får lov til at blomstre. Det er et fantastisk syn. Store, hvide skyer af små blomster, som er omtrent lige så høje som mig.

Da vi er færdige med at beundre dem, er det tid til at sende Oline med bussen. Sikke meget vi har nået og endda i roligt tempo. Tænk engang, at lidt omstilling i hverdagen kan gøre sådan en forskel og ingen af os oplever det forøvrigt om et tab. Tværtimod.

Vi holder fast i at være gammeldags en tid endnu.