21

Hjemme igen

De lå der, strandhusene, akkurat, som forventet. De er set efter i sømmene nu. Der er travet mangen en aftentur ned omkring husene, på stranden og i vandkanten.

Der er samlet strandskaller i massevis og ørerne genlyder stadig af lærkens sang, køernes morgenbrølen, lyden af fiskerbådenes motorer i de allertidligste morgentimer og mågernes frydeskrig over et righoldigt spisekammer lige der, på kanten af Atlanterhavet.

Vi boede i skellet mellem hav og bondens land, så vi fik det bedste af begge verdener.

Strandhusene i Ravenoville sur Plage

I går morges klokken 8.00 satte vi kursen mod Danmark.

Vi havde en enkelt afstikker i Belgien, for Kenneth måtte lige have en Alfa Romeo mere med hjem. Han havde hjemmekontor i huset dernede. En lokal campingplads udbød internet til sine beboere og efter en snak, fik Kenneth lov til at købe sig ind på nettet. Når han sad oppe i soveværelset på første sal, med vinduet slået op, Atlanterhavet i næsen og fronten vendt mod campingpladsen, var der rimelig forbindelse og så var det jo lige, at han fik øje på en bil i Belgien. Det var jo omtrent på vejen hjem, som han sagde…

Efter et par timer i den mest trøstesløse forstad til Bruxelles, Vilvoorde, satte vi kursen mod hjemmet i hver sin Alfa. Jeg i min elskede og en anelse bulede Alphalfa med Oline på passagersædet. Kenneth kørte bagved i en ny sort af samme slags og med et bredt smil, som gik fra øre til øre. Han er så nem at gøre glad, eller det vil sige… smilet kom først, da vi havde konstateret, at køleren ikke var røget i bilen, men sælger bare ikke havde tjekket den for vand, inden han sendte den ud på vejene.

På strandtur en aften

Det blev en lang hjemtur. Kilometerne er der jo, men det vejarbejde der nu var i gang på de europæiske motorveje, var en streg i regningen. På vej ned snakkede vi om, at der var sælsomt lidt af slagsen, men det skal jeg love for, at de havde nået at lave om på, inden vi så skulle retur. Vi har nok kørt 200 kilometer mørkekørsel af spor, som var af så tvivlsom karakter, at max hastighed var 60. Så er der altså langt hjem, men vi kørte op på gårdspladsen herhjemme klokken lidt i fire i morges og så var det i seng.

Klokken 7.30 var jeg oppe igen. Jeg er stadig mør, men glad og tænker, at jeg vel skal overveje at pakke ud. Som om…

Du vil sikkert også kunne lide