Jeg havde en kort arbejdsdag i dag. Tre timer. Høj i hatten havde jeg tidligere på ugen meddelt, at jeg naturligvis passede telefon for vores søsterkontor, når jeg nu alligevel skulle passe vores egen. Alene. Helt alene.
Jeg havde regnet med, at jeg havde fået øvet mig til fortrolighed med vores ufatteligt smarte, imponerende intelligente og superbrugervenlige bookingsystem, men det havde jeg så ikke lige nået…
Helt ærligt, så svedte jeg tran hele formiddagen, mens jeg kastede mig rundt mellem bestillinger på både skrift og i telefon. Jeg flyttede – med rystende hænder og bævende hjerte – opgaver rundt på den visuelle legotavle, mens jeg med ærefrygt iagttog, hvordan opgaver skiftede hænder og små huller opstod i takt med, at jeg blev modigere. Jeg tastede, flyttede, ringede, svarede og svedte. Nok mest det sidste, så da jeg endelig kunne lukke systemet ned og kalde det weekend, var jeg ærlig talt så rundforvirret, at jeg ikke længere kunne fortælle, hvad der var op eller ned.
Den friske luft på gaden var ualmindelig velkommen. Blæst, regn og kulde udgjorde kun behagelig kulisse for en hjemtur, jeg startede på gåben, fordi hjernen i dén grad trængte til at blive rusket tom. Efter en tid ringede jeg til min privatchauffør, som straks satte kursen i retning af midtbyen. Han nåede mig, da jeg var nået til enden af Kayerødsgade. Jeg går som børn. Jeg stopper op konstant, fordi øjet fanger et eller andet. Jeg kan lide det.
Hjemme igen fik jeg en kop kaffe. Og lidt mavepine, for havde jeg nu gjort det hele rigtigt eller havde jeg lavet så meget rod, at det aldrig lod sig rede ud igen? Ørerne blev røde og det var vist ikke kun takket være det friske vejr…
Heldigvis ringede en af hajerne for et øjeblik siden. Altså en af de kolleger, som bare er hamrende overskudsagtig og skidedygtig til at betjene systemet. Hun har adgang til det hele hjemmefra, så hun driblede lige ind forbi og sagde så “… det ser da helt rigtigt ud, Liselotte”.
Nu kan jeg da vist godt tage hul på weekenden så. Ah, siger jeg bare :-)
unikarina - fredag 13. november 2009 klokken 15:12
Hvor er det skønt at trivlen ikke mere er der og du nu kan holde weekend med ro i sjælen! Nyd weekenden som forhåbentligt bliver én af de gode.
Lene L N fra Tyskland - fredag 13. november 2009 klokken 15:21
Sikke dog et smukt billede af smukke röde örer. Dem kan du godt väre bekendt :-)
Sifka - fredag 13. november 2009 klokken 15:24
Åh ja, nu er det weekend. Kort dag javist, men du har vist været seriøst på HELE tiden;)
Liselotte - fredag 13. november 2009 klokken 15:28
unikarina, det var SÅ rart at få fjernet den værste tvivl. NU er det weekend :-)
Lene, tak… og de er stadig ildrøde :-)
Sifka, du har helt ret. Jeg var i dén grad på hele tiden og smadder usikker på, om jeg gjorde det rigtige. Det er sært opslidende, men NU holder jeg fri :-)
Helle K. - fredag 13. november 2009 klokken 15:30
Hvor var det smaddergodt :) at det var godt og rigtigt.
Sikke nogle lækre smokey-eyes du har :)
Helle K. - fredag 13. november 2009 klokken 15:30
og forresten sikke en smukt og kreativt banner :)
Liselotte - fredag 13. november 2009 klokken 15:32
Tak Helle – og banneret… jamen jeg trængte lige til lidt enkelthed, inden jeg kaster mig ud i overdådigt julebanner om et øjeblik ;-)
Ella - fredag 13. november 2009 klokken 16:15
Skønt at du ikke fik “dobbelte” røde ører, Liselotte – du er så sej :-) Jeg husker godt da jeg skulle lære vores komplekse gæsteplejesystem at kende – det var også svært mavepinefremkaldende ;-)
Hav en dejlig weekend :-)
Liselotte - fredag 13. november 2009 klokken 17:07
Ella, det var dælme heldigt da… for med mig ved rorpinden, kan man aldrig vide ;-)
et cetera - fredag 13. november 2009 klokken 17:10
Du er bare så sej! – og du har lavet det smukkeste, enkle banner … lige præcis som jeg drømmer om at lave julestjernerne til klippe-klistre-dag ;-)
Liselotte - fredag 13. november 2009 klokken 17:14
et cetera, jeg var eddermugme ikke sej… men jeg fik sluttet dagen på bedste vis og meget mere kan man vist ikke forlange :-)
- stjernerne… jamen jeg laver da lige en skabelon og så må jeg vist snart få afsat tid til sådan en klippe-klistre :-)
Karina - fredag 13. november 2009 klokken 18:20
Kender bare godt de fredage på kontoret – de er IKKE for børn!
(men tak hvis det er dig der har tryllet med min onsdag:-))
Liselotte - fredag 13. november 2009 klokken 18:36
Karina… det er det måske… men jeg vil nødig tage æren, selvom jeg med sikkerhed ved, at jeg var forbi dig inde på lego-tavlen :-)
Lisbeth - fredag 13. november 2009 klokken 23:24
“Det ser helt rigtigt ud” – sikke en betænksom kollega!! Cool Liselotte – Synes nu november ser lysere ud med dig lige på den anden side af bordet!!
Liselotte - lørdag 14. november 2009 klokken 09:28
Lisbeth, du er så sød, men det er kun lige til du ser, hvor mange ulykker jeg nåede at lave på 3½ time ;-)