Slagt en hellig ko

Som dug for solen

torsdag 17. december 2009 {} · 16 kommentarer · Fristelser, Julestemning

I nat, da Kenneth kom hjem, stod der en stor portion saltmandler på køkkenbordet. Iskold cola går godt til den slags og jeg vidste, at bagagerummet indeholdt netop det, så lidt fristelser skulle der stå klar. Klokken to om natten, efter paskontrol ved grænsen og snestorm det meste af vejen nordpå var der ikke overskud til andet end en stille vækning af mig, for at annoncere ankomsten og derefter dynen.

Saltmandler holder sig fortrinligt, hvis de får fred. Hvis ikke, kan de forsvinde på et øjeblik.

Godt Kenneth har et kilo mandler med hjem…

16 kommentarer indtil videre ↓

  • Sidse

    Nøj, sikken en deklaration, og sikken en anmeldelse af saltmandler.. Og kommer der også et billede af bilen?

  • Karina

    Yep – de skal gemmes godt :-) Her kører vi på 3. omgang, så nu ryger de altså bagerst i skabet med lås på samen med de hjemmelavede Bounty – det går galt gør det!

  • Mette

    Har lige netop lavet dine saltmandler i dag for første gang – og de er da intet mindre end fantastiske!

  • PETER

    Godt han kom hel hjem :-)

  • Liselotte

    Saltmandlerne er sådan en ting, man er nødt til at lave i flere omgange ;-)

    Billede af bilen? Hmmm, det gør der måske, men den ligner altså min gamle Alphalfa – den er bare koksgrå i stedet for en sølvpil ;-)

    Peter, det var rigtigt dejligt :-)

  • Laila Beck

    Sikke en tur. Godt han kom sikkert hjem.
    God fredag:-)

  • Tante T

    uhh… mine første saltmandler er i ovnen netop nu. Og colaen er på køl!

    Glæder mig vildt til at smage, sådan som I har rost de dersens mandler ;-)

    Og så GOD JULEFERIE Liselotte ;))

  • Yrsa

    Jeg synes nu en kold øl er langt bedre end cola, men måske nok ikke kl. 2.00 om natten efter en LAANG køretur :-)
    Jeg må vist også bøje mig for pigernes krav og få lavet saltmandler i eftermiddag – det er jo hurtigt og nemt at lave, men ja de forsvinder på et øjeblik.
    God jul til dig og dine.

  • HanneC

    Skal de mandler bare røres ud i koldt vand?

  • et cetera

    Jeg siger også: godt at Kenneth er velbeholdent hjemme – med Alphalfa – og nye mandelforsyninger :-) – og Hanne, jeg troede da et kort øjeblik, at du havde røget noget sjovt – men heldigvis kun indtil jeg så opskriften ;-)

  • Liselotte

    Laila, det var en lang og ualmindelig spændende tur og det er dejligt at have ham hjemme igen nu :-)

    Tante T, vi er vilde med mandlerne herhjemme… og iskold cola ;-)

    Yrsa, du må i gang med mandlerne – og lav nu rigeligt :-)

    Hanne C, jeg forstår vist ikke spørgsmålet :-)

    et cetera, det er dejligt, at han er hjemme – og med fin bil – og så er der dømt juleferie lige NU og det er endnu mere dejligt :-)

  • HanneC

    I opskriften står at mandlerne overhældes med vand …..er det bare koldt vand…

    Måske jeg skulle ryge noget sjovt, så jeg ikke tænkte over hvad der står men bare gjorde det ;)

  • lene

    mine 400 g fra i går er blevet til 100 g idag, og sjovt nok er der vist kun mig der ved hvor de står.

  • Liselotte

    Ha ha ha… HanneC, det er bare koldt vand – jeg plejer at opløse salten i vandet, før jeg hælder det over mandlerne, men man kan begge dele :-)

    Lene, de er stærkt vanedannende. Jeg si’r det bare ;-)

  • Dorthe

    Hej Liselotte,
    Tak for opskriften på saltmandlerne. De blev lavet i går og blev så absolut godkendt her i huset – selv jeg selv, der normalt ikke kan lide mandler (og nødder), var vilde med dem.

  • Liselotte

    Hvor herligt, Dorthe – så kan du godt forberede dig på, at du snart skal gentage, for de har det med at forsvinde ;-)





Jeg bliver glad for hver eneste kommentar, jeg modtager. Din vil også være meget velkommen, så hold dig endelig ikke tilbage, men skriv løs og del lige her :-)





Jimmy