Det sner derude. Store, bløde snefnug daler til jorden og intet er mere tyst end sne. Den eneste lyd er den knirken skoene frembringer, når man går ned ad stille villaveje med lyskæder, blinkende julemænd og en halsende hund for enden af en snor, som aldrig er lang nok.
Jeg elsker snevejr.











































Sidse - mandag 21. december 2009 klokken 22:52
Ja du, selv når turen er for lang, er den sjældent lang nok alligevel..Sneen er dejlig.
Ida - mandag 21. december 2009 klokken 23:00
Jeg var ude at gå her til aften. Og der var ikke frost, det var over 0 grader og bunkerne var sjatne i kanterne. Så det kan desværre hurtigt gå den anden vej igen. Jeg har ellers været fuldstændig overdrevet glad i låget de sidste par dage, og mens kollegaerne har brokket sig over isskrabningen på bilruderne om morgenen, den dårlige snerydning på vejene, de (andre) elendige trafikanter og alt det sjap man fik ind i entreen, har jeg følt mig på den lyserøde (eller snehvide) sky af bare begejstring. Jeg ELSKER sneen og den gode vinterluft – så send lige kulden sydpå til Århus:-)
Ella - mandag 21. december 2009 klokken 23:31
Njaaaa, det er selvfølgelig meget godt med det der sne, men jeg kender en, der ikke er så vild med det – han har udlængsel ;-)
Liselotte - mandag 21. december 2009 klokken 23:37
Ida, vi krydser lige fingre for, at det bliver til efter jul, ikke? :-)
Ella, det forstår jeg godt, men det er heldigvis et ganske lille antal dage om året, der er tale om sne i disse mængder… hvis nogen overhovedet :-)
Anne f - mandag 21. december 2009 klokken 23:46
Det er så smukt derude og så vidunderligt , at fylde lungerne med den friske luft, eller den føles da sådan.
Liselotte - mandag 21. december 2009 klokken 23:51
Ja Anne, luften den føles anderledes frisk og ren – og det er dejligt, selvom det måske er det rene blændværk :-)
Catarina - tirsdag 22. december 2009 klokken 06:35
Jeg elsker også sne – også selvom det giver et par trafikale problemer eller to. Der må for min skyld godt komme meget mere af alt det hvide og specielt i juledagene. :)
Liselotte - tirsdag 22. december 2009 klokken 07:51
Det er velkomment her, Catarina – men helst som drys og ikke som storm, som de lover i eftermiddag. Jeg håber, at den bliver kort :-)