Lyset er iskoldt denne morgen. Der er ikke noget formildende ved det. Afslørende, kan man vel kalde det, men det er ikke kun skidt. Det giver også en fin fornemmelse for hvor meget sne, der faldt i går. Det var ganske pæne mængder, som nu ligger en dæmper på lørdagens lyde. Kvarteret er stille en tid endnu, men så skal der garanteret provianteres og vi er ikke de eneste, som må ud efter nye forsyninger.
Indenfor er der også stille. Hele huset sover, men jeg må i gang med at vække, fordi hverdagen står og venter lige om hjørnet. Vi er nødt til at finde en rytme, der er forenelig med den. Ikke mere med at sove til langt op ad dagen. De bliver purret, gør de. Jeg bliver upopulær. Det er to sider af samme sag.
I min vindueskarm står den hvide Amaryllis, som blomstrer for tredje gang. Utroligt, men sandt. Den er hjertelig velkommen, for jeg elsker vinterens Amaryllis, som kan give forårsfornemmelser i en tid, som ellers er alt for mørk.
I dag ryger juletræet. Det er på høje tid. Oline vil sikkert brokke sig, men jeg kan ikke trække den længere og trænger til, at der bliver gjort helt rent bord, så nu ryger det sidste jul og året kan for alvor starte friskt og rent.
Vaskemaskinen skal på arbejde i dag. Det samme skal opvaskemaskinen vist. Måske skal strygejernet. Jeg skal helt sikkert. Jeg skal have fundet hverdagen igen. Sådan er det.
Hanne C - lørdag 2. januar 2010 klokken 10:15
God jagt:-)
Min hverdag melder sig i eftermiddag med en bunke stile, men udover det, jeg glæder mig nu altid til, at dagene bli´r helt almindlige igen, ovenpå decembers til tider høje tempo.
Louise - lørdag 2. januar 2010 klokken 10:27
Jep, sådan er livet. Der er kun én vej ud, og det er igennem. Heldigvis :-)
Lene - lørdag 2. januar 2010 klokken 10:36
Man kan nu godt finde hverdagen og så stadig have juletræ i stuen ;-) men jeg skal nok lade være med at sige det til Oline :-)
Ha en god lørdag.
Louise - lørdag 2. januar 2010 klokken 11:06
Sådan er det også her. Min skønhedssøvn bliver nu voldsomt forstyrret… :)
Og øjnene var meget smalle, da uret ringede kl. 7.00, men jeg tror det går med lidt tilvænning. Så er det jo rart, jeg er glad for mit job og mine uundværlige, skønne kolleger :)
Tante T - lørdag 2. januar 2010 klokken 11:15
Det er godt at kunne holde af hverdagen. Dem er der jo trods alt flest af…
Mille - lørdag 2. januar 2010 klokken 11:34
hverdagen er god, som hjemme bedst. Omväxling förnöjer.
Godt nyt år till alle!
Pernille - lørdag 2. januar 2010 klokken 12:22
Din amaryllis blomstrer for tredie gang! Jeg er målløs og dybt misundeligt … og ikke særlig klog på hvordan det sker ..
Jeg har en.. men den har kun blade. De vokser til gengæld vildt, men ingen blomster. Jeg har en mistanke om at alle de blade tager al energien til blomstring, men tør ikke begynde at klippe i dem – er det, det der skal til?
Liselotte - lørdag 2. januar 2010 klokken 12:37
Lene, du er simpelthen en trussel for al nytårsrengøring herhjemme og det kan – jeg advarer lige – blive livsfarligt at bryde din tvungne og livslange tavshed omkring muligheden for hverdag OG juletræ, Jeg si’r det bare, ikke? ;-)
Det er dejligt med jul. Jeg elsker den tid, men jeg holder også meget af at vende tilbage til hverdagen og følelsen af at have gjort “rent bord”, når jeg går ombord i januar :-)
Pernille, det der med Amaryllis… det er jeg altså ikke ekspert udi, så jeg skal ikke gøre mig klog, men måske andre herinde er det? :-)
madam m - lørdag 2. januar 2010 klokken 13:14
Amarylis?
En bekendt sætter sine amarylis ud i et skab (mørke) i et køligt bryggers/skur efter blomstring. En beskeden sjat vand i ny og næ. Tager dem ind i vindueskarmen i løbet af efteråret – og så blomstrer de på stribe.
Min gamle farmor satte blomsten til side efter blomstring – om bag gardinet. Om foråret gravede hun løg og urtepotte ned i haven – under en busk eller lignende, altså i skygge. Tog dem ind i efteråret og så blomstrede de!
Jeg har givet rådene til andre, og det virker.
Blot ikke for mig – men heldigvis sælger Netto smukke amarylis til en billig penge :-)
siggi - lørdag 2. januar 2010 klokken 16:45
kære lise lotte
vil blot skrive en kort kommentar, til det nye år det venter forude……og vil takke dig
for dine altid så positive og indsigsfulde betragtninger af livet. His jer har en lidt trist stund på dagen, hjælper dig mig altid at gå ind og se din side – og vide at livet også kan ses fra den lyse vinkel.
mange hilsner fra en ivrig bruger af din hjemmeside
Liselotte - lørdag 2. januar 2010 klokken 16:48
madam m – heldigvis kan vi købe nye forsyninger, når andet glipper ;-)
Siggi, tak for dine dejlige ord :-)
Kirstenk - lørdag 2. januar 2010 klokken 18:56
Jae…trods alt er der flest hverdage…heldigvis