Slagt en hellig ko

Så kan vi lidt igen eller hvordan Kenneth klarede ærterne

onsdag 3. august 2011 · 10 kommentarer · Øjebliksbilleder, Haveliv, Tant & Fjas

Nogen vil måske huske, at vi toppede ferien i Novasols rotterede op med en havetraktor, som valgte at opgive ævred på præcis det helt forkerte tidspunkt. Græsplæner er skræmmende lange efter flere ugers ferie og de trænger grumme til en trimning, men sådan skulle det altså ikke være her på matriklen.

Da Kenneth ville investere i den drivrem, som måske kunne redde både maskinen, plænen og hans gode humør, var den i restordre og ville ikke komme før i starten af denne uge. Det var så i dag, hvor Kenneth endte med at måtte tage havetraktor og sit gode humør og så ellers rejse ned ad Gugvej i gåtempo, for at bede om assistance hos Almas.

Han fik så fin en service. Masser af hjælp og gode råd og endda ekstra hjælp til vedligehold af en maskine, som ellers er slidt af flittig brug. Nu er den i topform igen og om lidt er plænen det sikkert også…

Der ligger meget græs, når det er så længe siden sidste gang, hvor plænen er klippet, men Kenneth glemte helt andet end at nyde, at han havde reddet traktoren. Svært tilfreds tog han mere end én runde derude.

Der er meget græs her. Vi har en grund på 2600 m² og en stor del af den er udlagt til plæne. Det er nemt og bekvemt og til at holde, når man er forældre til to børn hvoraf den ene er multihandicappet. Tid har der altid været alt for lidt af i vores familie :-)

Engang havde vi en almindelig, men dog motoriseret plæneklipper. Sådan én, vi selv skulle skubbe. Det tog mange timer at klippe græs. Så opgraderede vi til en selvkørende og syntes virkelig, at vi var godt med, men efter nogle sæsoner, hvor vi gerne brugte mellem 4 og 6 timer om ugen alene på at slå græs, fik jeg et lille overskud, som jeg investerede i en havetraktor. Siden er plæneklipningen gået som en leg. Kenneth er rutineret. Han bruger ikke mere end 15-20 minutter. Jeg er mindre talentfuld ved rattet, men jeg kan alligevel lide at slå plænen. Det er meget tilfredsstillende arbejde, for man kan virkelig gøre en forskel på mikroplan.

Haven er sirlig igen. Ah…

PS – det var mig, der kørte på skidtet, da den opgav. Godt Kenneth forstår sig på førstehjælp.

10 kommentarer indtil videre ↓

  • Anne

    Nu, du taler om motoriserede køretøjer: Hvordan får I bilen hjem fra Frankrig? Og hvor er billedet af glad Kenneth på havetraktoren?

    • Liselotte

      Tja… den med bilen i Frankrig er en nød, vi endnu ikke har knækket, Anne… *suk*

      Vi undersøger fortsat mulighederne, men ved nogen noget som helst, hører vi det meget gerne, for det er godt nok kostbart, skal jeg love for.

      Kenneth er genert ;-)

  • Anne

    Øv. Kender du ikke en studerende, der stadig har ferie, som vil tage bussen derned og køre bilen hjem? Mod passende kage- og strikketrøje-kompensation burde det vel være muligt? Der findes også online “danskerklubber” i Frankrig, måske der er nogen, der alligevel skal til Danmark her i august, og som vil køre jeres bil?

    • Liselotte

      Nej, jeg kender ingen studerende, som lige kan skære den for os, desværre. Det med en online dansker-klub i Frankrig må jeg lige undersøge :-)

  • Sole

    Kan I faa bilen hjem med biltog? Eller skal I ha’ nogen til at koere den hjem? Jeg kan spoerge, hvis I er interesseret i at sende nogen til Frankrig og saa koere den hjem derfra? Kender i oevrigt godt den med ferieplaener, herovre taler vi om virkelig tykt, groft graes – heldigvis er plaenen ikke saerlig stor, saa det er nok kun sundt :-)

  • Louise

    Jeg kan se ham rejse afsted på havetraktoren i adstadigt tempo, fuldstændig som i en af mine top-5 film ‘The Straight Story’.
    Jeg MÅ altså lette mit glade hjerte, fordi… Jeg hører Prince lige nu. Højt. Og Chaka Khan. Også højt. Er meget nemt og røverkøbs-billigt blevet den lykkelige ejer af 2 billetter til koncerten på søndag. Jeg siger bare: tdc-play-startside-orange link. Et godt alternativ til græsslåning…

  • Susanne

    Jeg er ansat i et forsikringsselskab og forstår ikke jeres problemer – med mindre, at I kun har jeres bil ansvarsforsikret – så er der selvfølgelig ingen dækning for skade/erstatningsbil på egen forsikring. Er der en kendt skadevolder, skal I så selv stå for at “inddrive” erstatning – derfor råder jeg alle til at tegne kaskoforsikring næsten uanset alder på bilen – så betaler jeres forsikringsselskab for skaden og sørger så for at inkassere erstatning fra udenlandsk/dansk selskab. Tro mig – det kan være svært – men I slipper for bøvlet

    • Anne

      Ja, Susanne, ingen kasko kan være bøvlet – vores bil blev (her i Danmark) bakket ned af en rendegraver og totalskadet (min mand slap heldigvis uden skrammer), men modparts forsikringsselskab ville have bilen på “deres” værksted, som ikke havde tid til at vurdere bilen før flere uger senere, og fordi vi ikke havde kasko, kunne vi ikke få en erstatningsbil i den mellemliggende periode. Heldigvis lyttede modparts forsikringsselskab til mine bønner og fik sat ting i værk. Men vi havde nu ingen problemer med at få pengene fra forsikringen – altså, bortset fra, at taksatoren snød os, men principielt var der ingen problemer. :-)

    • Liselotte

      Nej, jeg forstår godt, at du ikke forstår, Susanne. Det var også med vantroen malet i ansigtet, at vi kunne konstatere, at vi ikke havde mulighed for hjælp af hverken den ene eller den anden slags, da vi stod i Sydfrankrig med en totalskadet bil.

      Vi ringede torsdag inden ferien til forsikringen for at være sikre på, at der var styr på ALT, for vi skulle nemlig køre i en anden bil end planlagt. Vi spurgte mere end én gang om der var dækning på alle tænkelige uheld – mens vi naturligvis håbede, at vi ikke fik brug for noget af det – og kvinden i telefonen forsikrede Kenneth om (3 gange i streg), at vi roligt kunne køre til Sydfrankrig. Det var styr på det hele.

      Vi kørte fredag morgen. Lørdag formiddag stod der en betjent udenfor vores hoveddør. Min mor var hus- og hundepasser og åbnede, mens hun nåede at tænke alle mulige katastrofetanker. Han ville såmænd bare hente pladerne på vores bil, for den var ikke forsikret. Mor forklarede, hvor vi var og hun forklarede også, at hun havde overhørt Kenneths samtale med forsikringen kun to dage før, så hun forstod naturligvis ingenting, men ville kontakte os med det samme.

      Vi undrede os såre, men vi kunne intet foretage os før mandag og inden vi fik kontakt til vores forsikring, fik vi en sms fra min mor med besked om, at politiet havde afblæst inddrivning af plader. De kunne nu se, at vi var forsikret. Vi kiggede på hinanden, rystede på hovederne og enedes om, at politiet da ikke måtte have helt styr på deres register.

      Herefter tænkte vi ikke mere på det, men desværre fik vi jo brug for at kontakte forsikringen igen, da Kenneth var så uheldig at være involveret i et uheld dernede. Det skulle vise sig, at vi kun havde en ansvarsforsikring og dermed så godt som ingen hjælp. Det var præcis for at undgå en så uheldig situation, Kenneth ringede inden ferien og blev forsikret om, at alt var i den skønneste orden. Vi var angiveligt forsikret mod alle tænkelige uheld, men i virkeligheden havde vi intet andet end SOS Vejhjælp, som fragtede bilen til nærmeste værksted, hvor den nu står.

      Vi har været så kede af det og så optaget af at prøve at bringe mange andre ting i orden efter ferien, at vi endnu ikke har overvejet, hvad vi skal gøre. Mon man optager telefonsamtaler i forsikringsselskaber? Det ville unægteligt gøre vores liv lidt nemmere.

Jeg bliver glad for hver eneste kommentar, jeg modtager,så hold dig endelig ikke tilbage.

Liselotte