15

Endelig en sofa i sigte…

Nogle dage er længere end andre. I dag er en af dem, der først levner plads til mig nu, hvor jeg endelig er landet hjemme i god ro og orden.

Om lidt får jeg kaffe serveret. Med mælkeskum og lige tilpas med sukker. Bagefter er der sushi på menuen. Det er nemt og bekvemt og i den grad velfortjent, så vi nyder bare, at vi ingenting skal ud over at kramme, nusse tæer og grine lidt, når vi orker.

Jeg har været på langfart. Måske er det lidt overdrevet, for i virkeligheden har jeg ikke været langt væk, men til gengæld langt ude. Helt derude hvor der ikke er gadelamper og alle katte er totalt ukendte med andet end suverænt enevælde, når vi taler om nærmeste landevej.

Helt derude, hvor det næste er hjulsporet. I mørk aften med snefnuggene vrimlende vredt mod forruden. Og kan jeg finde ud af at sætte langt lys på den nye misæder? Nej! Latterlige, tyske bedstefarauto.

– eller måske latterlige, uoplyste chauffør…

Måske, sagde jeg!

Du vil sikkert også kunne lide