9

Mini Madsen aka Spunken aka…

I går efter arbejde var vi meget, meget heldige herhjemme. Faktisk var jeg heldig lidt før, for jeg udførte et benspænd på den smukke mor lige udenfor kontorets gadedør og fik derfor lejlighed til lige at lave et ansigt eller to til Mini Madsen, som Kenneth instinktivt måtte kalde søde, tænksomme Isaac, inden han og hans forældre endte hjemme i vores have.

Jeg forstår godt hvor Mini Madsen kom fra, for der er da visse ligheder på toppen og skægget er jo bare et spørgsmål om tid…

Sikke vi har hygget os. Isaac sov det meste af tiden, men når han lige var oppe at trække frisk luft, var han bare skøn. Og forbeholden, for mor og far er nu alligevel de bedste i verden. Man ser tydeligt hans mistænksomme iagttagelse af hende tossen med kameraet, men jeg endte nu med at få flere smil, så jeg var glad :-)

Det blev lidt sent inden jeg hoppede ind i Drømmeland™, men til gengæld lod jeg to og fem være lige og sov derfor til klokken 5.23, inden jeg igen slog øjnene op og var klar til en ny dag. Den er ankommet. Jeg er klar. Om et øjeblik tager jeg hul på de sidste timer inden weekenden.

Om en uge starter min ferie. Jeg er grundigt klar til både og.

Må fredag være rund og blød, hvor du er :-)

You Might Also Like

9 Comments

  • Avatar
    Reply
    Therese
    23. juni 2012 at 21:09

    Som skrevet og sagt, så hyggede vi os SÅ meget. Det blir’ ikke sidste gang du får besøg af os :-) 

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      24. juni 2012 at 10:43

      Det håber jeg sandelig heller ikke, Therese :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    23. juni 2012 at 10:40

    Han var bare SÅ dejlig og hans forældre var skønt selskab, så vi hyggede os :-)

  • Avatar
    Reply
    Gitte
    22. juni 2012 at 13:55

    Skønt med hygge i haven. Jeg synes også det er dejligt når der er småbørn på besøg, det er så hyggeligt med deres pludren og stavren rundt. Men det er også ok når de tager hjem igen, har jo været igennem det med helt små børn, nu har jeg nogen i mellemstørrelsen, de er nu også dejlige, men som min yngste villle sige så har de måske ikke helt så stor en nuttedhedsfaktor.

  • Avatar
    Reply
    Marianne
    22. juni 2012 at 09:14

    Uh, sikken en rynke han har – verden er stor :0)
    Børn er skønne. 

  • Avatar
    Reply
    Randi
    22. juni 2012 at 08:51

    Hvor ser han sød ud – og så er det altså en sej trøje, han har på :-)

    • Avatar
      Reply
      Therese
      23. juni 2012 at 21:03

      Hej Randi. Trøjen/cardiganen han har på, er fra Name It :-)

  • Avatar
    Reply
    Lene
    22. juni 2012 at 08:37

    Jeg er slet ikke i tvivl om at I har hygget jer. Og jeg kan så regne ud at vi to starter ferie samtidig :-) Så hvis du ikke skal være udenlands hele tiden, er du meget velkommen til en tur i sommerlandet :-)

  • Avatar
    Reply
    Anne
    22. juni 2012 at 08:21

    Han er skøn ham Spunken…mild og dejlig :)
    Dejligt besøg har I haft :) 

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)