Måske har du været forbi tidligere og ved, at Oskar er blevet opereret. Ikke for noget alvorligt, men så meget og på så udsatte steder, at det var nødvendigt med visse forholdsregler, for at undgå sår, der sprang op og hund der kløede eller bed i dem, efterhånden som de helede.
Dyrlægen havde givet os en krave med hjem. Du kender dem sikkert. Et plastikkræmmerhus i en størrelsesorden, så enhver megafon-ejer ville blive misundelig. Han havde ikke monteret den. Det syntes han, at vi selv kunne gøre. Det kunne vi så ikke.
Vi forsøgte to gange. Så kørte vi over til dyrlægen. Han satte kraven på og Oskar havde vel været hjemme i fem minutter, da jeg fik så ondt af ham, at jeg klippede den af. Så var vi lige vidt, men søde læsere skrev i kommentarfeltet, at der fandtes disse oppustelige kraver. Så hentede vi fluks sådan én.
Siden har der ikke været nogen form for ballade med den unge mand. I virkeligheden tror jeg, at han var helt uvidende om, at han overhovedet havde den krave på. Han prøvede aldrig at fjerne den. Han fyldte lidt mere end sædvanligt, men hver gang han ramte et bordben, kiggede han bare drønfornærmet op på os og troede med sikkerhed, at det var os, der havde fældet ham. Han er ikke sindsoprivende klog, men han er Danmarks sødeste og det tæller meget mere i min bog ;-)
I går fik han fjernet hæfteklammerne. Og kraven. Han har ikke opdaget nogen af delene endnu.
Han er sit gode, gamle jeg og det eneste der nu er tilbage er, at vi lige skal have ham i bad indenfor nogle dage. Det er ikke hans yndlingsbekæftigelse, men han finder sig i det og så trænger han!
Tænk at man kan blive så glad for sådan et lille kræ og det må I altså aldrig fortælle Oline, for jeg siger hele tiden til hende, at hun må tage ham med, når hun flytter, for han er hendes hund. Ikke min. Jeg kan slet ikke lide ham. Overhovedet!
18 kommentarer
Ingrid
9. april 2013 at 12:03Hej
Min dejlige Ramses ( som er samme type hund som Oscar ) blev opereret i fredags for en stor og to mindre godartede knuder.
Takket være “nettets” oplysninger fik han også en oppustelig krave i blå ! på fra dyrlægen som faktisk havde dem hjemme i alle størrelser. De gammeldags stive plastikkraver er ikke rare for hunden at have på, men havde jeg ikke vidst om den blå ,havde jeg ikke fået den til ham. Men Ramses er også lidt ligeglad med den, den generer ham tilsyneladende ikke.Og han er sin sædvanlige søde,glade og sjove natur igen,selv om han har disse vældige ar med syninger.
Mange hilsener
Ingrid og til OScar også fra Ramses :o)
Liselotte
9. april 2013 at 17:28Godt at høre, at Ramses heller ikke er generet af kraven. God bedring til ham, men han er snart uden krave igen :-)
Ingrid
10. april 2013 at 13:36Tak…ja han får lov at lægge den af og til når jeg kan have ham under “opsyn”.
Han er lige blevet tilbudt ” en lillebror” fra sin opdrætter der lige har fået nogle skønne hvalpe.
Men det skal han ikke ha `. !!!!
Mange hilsener også til Oscar ( Jeg havde engang en Berner Sennen der hed Oscar !! )
Ingrid og Ramses
Liselotte
7. april 2013 at 13:12Han er så sjov… og så er han ikke i kridthuset lige nu, for han stak af i går. Vi fandt ham, da han var på vej ned i Øster Ådalen, som er et stort og skønt naturområde lige nede bag vores hus. Det er dog lidt omstændeligt og næsten umuligt at finde ham dernede ligesom han altså ikke har carte blanche til selv at bestemme, hvor han vil færdes :-(
Koselig
7. april 2013 at 12:37Ååååh stakkars søteste Oskar!!! Huff, nå lo jeg litt her men det var ikke vondt ment!!! ;)
Han er jo bare så skjønn. Godt at kraven er av nå da og at det er bedre :)
Søte Oskar <3
Maria Jensen
7. april 2013 at 11:02Dejlig læsning :) velkommen tilbage Oskar :)
Pernille
7. april 2013 at 00:08Jeg kan faktisk slet ikke lide hunde… men her på afstand, kan jeg alligevel godt blive lidt forelsket :)
Phenixmum
6. april 2013 at 23:32Gjett om jeg tror at du ville la ham flytte ut ?
Uansett veldig godt å se vakre Oskar tilbake kraveløs og i godt slag igjen<3
Anne Marie
6. april 2013 at 23:26Hej
ja de kære dyr. Kravler ind i vores hjerte når vi mindst venter det. Tror det er sundt for menneske at lære dyr og deres positive affære at kende. En hund bliver jo glad for en selvom man bare har været væk i 5 min. Dejlig og vil da lige sige at min lille kat her i hus er som en lille baby
Gitte K
6. april 2013 at 23:07Ja sådan en størrelse har det med at snige sig ind på en, jeg er vokset op med en hund eller to og mine drenge vil frygtelig gerne have en hund. Jeg er dog lidt tilbage holdende, synes at man bliver lidt afhængig og så kan man heller ikke komme udenom at der noget arbejde forbundet med at have en hund, men glæder er der jo også rigtig mange af. Godt at Oskar nu er frisk igen.
Lene
6. april 2013 at 22:22Undskyld Oskar, det er altså Liselottes skyld at Jørn og jeg sidder her og smiler, men det er skønt at du nu er tilbage til normaltilstand igen :-)
Jane
6. april 2013 at 22:02Nu har du jo engang skrevet, at Pjosket er din hund, for det har han selv valgt, så er den jo ikke længere. Jeg synes også stadig, at han ser nuser ud.
Sidsel
6. april 2013 at 22:0010-0 til Oskar! Han er skøn :-)
FRØKEN LARSEN I/S
6. april 2013 at 21:57…der skulle selvfølgelig stå “hvor” er den smuk.
FRØKEN LARSEN I/S
6. april 2013 at 21:55Ja, det er godt med dig, Liselotte (Smiler)…
Oline flytter vel heller ikke foreløbig med de fine faciliteter, hun har inden for rækkevidde, eller…??
…og så dén uld og silke, den gør mig udefinebar, at du ved det – vor ER den smuk. Dybt suk.
Kh. Lene.
Dortheivalo
6. april 2013 at 20:44Han ser altså også ualmindeligt sød ud.. både med og uden krave
Ulla Røjkjær
6. april 2013 at 19:07Det kan godt være Oskar ikke er verdens klogeste hund, men anden sødeste er han helt bestemt;) og undskyld at vi var skyld i at han skulle have krave på et par dage ekstra;)
Catarina
6. april 2013 at 18:43Ja ja som om :-)
Dejligt at han nu kan bevæge sig helt frit uden kraven, som ellers ser ud til at være noget mere behagelig end dem af plastik. :-)