Et improviseret og svært intimt WWKIP

Oskar og jeg var egentlig gået på gårdspladsen for at være flittige. Så kom mit strikketøj tilfældigvis med derud. Så savnede vi pludselig godt selskab.

Det sidste kunne vi gøre noget ved, så jeg improviserede hurtigt et lille, intimt WWKIP på gårdspladsen og en time efter var vi fire, der sad derude og hyggede os med strikkepinde, te og snak.

Vi endte omme på terrassen. Her sad vi midt i savsmuld, brædder og Chefen, som var godt i gang med at eksperimentere med river i det jordstykke, der engang skal blive til min plæne. Det kan altså kun gå for langsomt, men alligevel fik han lov til at skulke, for takken for det var en lækker jordbærkage og varm te i verdens bedste selskab. Sådan nogle søndage skulle jeg gerne have nogle flere af, kan jeg mærke. De gør godt og sjælen smidig. Ah.

Tak til jer, som både havde muligheden og gad at komme med så kort varsel. Det blev da den skønneste, søde søndag :-)