Wir fahren gerne wieder nach Flensburg

Fredag efter lukketid skyndte vi os at pakke hver en weekend-taske og satte os i bilen og kørte sydpå. Vejene var tørre, vejret skønt og selvom lyset svandt alt for hurtigt, var det hyggeligt at sidde sammen i bilen i nogle timer, hvor vi ikke kunne lave meget andet end hyggesnakke.

Kursen var sat til Flensburg, en by vi aldrig har udforsket. Vi har ikke været tættere på end en grænsehandel, så det var vel på tide, at vi gav byen vores fulde opmærksomhed. Jeg havde bestilt værelse på Hotel Flensburger Hof og jeg skal love for, at det ikke bliver mere centralt end det. Vi boede med kun en baggård mellem os og Sankt Nikolai, så det tog kun et par minutter at gå fra hotellet og op på gågaden.

Måske havde vi ikke verdens mest charmerende udsigt fra værelset, men det var nu heller ikke den, vi var kommet efter og beliggenheden i forhold til alt det alvorlige og det sjove, var der så absolut ingenting at udsætte på ligesom værelset var rent og pænt.

Flensborg

Vi installerede os lynhurtigt. Bilen kom i aflåst parkeringskælder, taskerne blev pakket ud på værelset og så gik vi ud i den aftenmørke by for at finde et sted at spise. Vi fik et par steder anbefalet af hotelportieren og vi fandt dem lynhurtigt. De lå måske 100 meter fra hotellet og det gav os hurtigt en fornemmelse af, at byen ikke var større, end den var til at overskue. Det passede os strålende.

Vi var kommet for at kigge på nogle spændende muligheder for Garnudsalg og ved samme lejlighed, ville vi selvfølgelig gerne se de fire garnbutikker, Flensborg kan bryste sig af, så det var morgendagens program og der var bidende koldt i byen, så begrænset geografi gjorde tanken om ture gennem byen udholdelig.

Vi endte med at spise på Alte Senfmühle, en hyggelig restaurant med en fin stemning. I løbet af et par timer spiste vi os igennem dejlige små-retter og en solid hovedret. Vi var mætte, da vi returnerede til hotellet. Meget mætte. Og trætte og i morgen var der atter en dag …

Relaterede skriv

22 kommentarer

  • Svar
    Bente Beck
    27. januar 2014 at 16:02

    Hej 
    har indtil nu kun været med på sidelinjen , men det lyder rigtig  dejligt med endnu en garnbutik i Flensborg.
    Kan se at mange har anbefalet spisesteder, jeg vil gerne anbefale Am alten Speicher  Som også er rigtig god
    Mange hilsener
    Bente
     

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. januar 2014 at 17:45

      Jeg tror, at Garnudsalg bliver, hvor vi er Bente ;-)

      Jeg noterer straks Am Alten Speicher også, for gode ideer kan man ikke få for mange af. Tak :-)

  • Svar
    Lotte
    27. januar 2014 at 14:48

    Jeg sidder stadig og brygger på en kasmir i grå/ blå farver.  problemet er at der ikke findes blå eller grå farver i mohair fra Garnudsalg. Kommer der nye grå/ blå farver i mohair, eller har du en god ide , hvad jeg kan bytte det ud med. Grundfarven skal være blachill højland bly. 
     
     

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. januar 2014 at 17:43

      Kære Lotte, der er bestilt nye forsyninger af Silk Mohair, så de er her indenfor nogle uger, hvis vi er heldige. Hvis du har brug for hjælp til farver, skal du ringe til Garnudsalg i telefontiden og så hjælper vi hjertens gerne :-)

      • Svar
        Lotte
        27. januar 2014 at 19:19

        Tak skal du have, så vil jeg strikke de andre ting færdig, og vente på de læke farver. Kommer der besked nå r de er kommet?

        • Liselotte
          Svar
          Liselotte
          27. januar 2014 at 19:39

          Jeg vil tro, at det bliver annonceret på Garnudsalgs side på facebook :-)

  • Svar
    FRØKEN LARSEN I/S
    27. januar 2014 at 11:27

    …og har man mod på at køre en anelse syd for Flensburg, så kan jeg VARMT anbefale Historischer Krug. Vi har været der et par gange gennem årene, det er ren hygge og har man lyst, har de spa og helseklinik…
    Nu synes jeg, det lyder spændende, det der med muligheder for Garnudsalg…
    Søger I forhandlere, så sig endelig til, hvis I pønser på Sjælland også. ;0)
    Kh. og god mandag Lene.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. januar 2014 at 17:41

      Jeg gemmer alle gode ideer, for der er jo ikke langt til Flensborg og en weekend i ny og næ er slet ikke urealistisk :-)

      Garnudsalg bliver vist alene en net-butik, tror jeg :-)

  • Svar
    Johnna Maibom
    27. januar 2014 at 11:12

    Flensborg er en dejlig  by. Nu ved jeg jo ikke, hvor I spiste lørdag, men hvis ikke i nåede Rote Strasse, så skal I en anden gang prøve at spise Flammkuchen der. En meget, meget tynd pizza med forskelligt tilbehør. Helt specielt!

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. januar 2014 at 17:40

      Vi nåede gaden, men overså vist Flammkuchen, så den er gemt til en anden gang Johnna, men den er gemt! Tak :-)

  • Svar
    Ursula
    27. januar 2014 at 11:06

    Flensborg er et meget spænnende by i grænseland og har altid rigtig mange danske besøger. Som sydslesviger nyder jeg mest at man kan snakke, hør og læser dansk i Tyskland. Håber i har nydt den meget kolde søndag med den fantaskiske vintervejr på. Hvis i maske vil sælge garn fra garnudsalg i Flensborg vil jeg glæde jeg mig rigtig meget!
     
     
    H

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. januar 2014 at 17:38

      Det er da en vidunderlig lille perle og jeg skal love for, at den bed fra sig i denne weekend. Hold da op, som der var koldt, men vi holdt ud og hyggede os dejligt alligevel.

      Garnudsalg i Flensborg bliver det vist ikke til i denne omgang :-)

  • Svar
    Randi
    27. januar 2014 at 11:03

    Jeg har ikke været i Flensburg siden, jeg gik i 1. real, så jeg husker ikke rigtig byen – den har sikkert også forandret sig en del, det er efterhånden mange år siden …

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. januar 2014 at 17:37

      Jeg havde jo slet ikke været der Randi. Kun i udkanten til grænsehandel, så det var på tide og det er en dejlig og hyggelig by :-)

  • Svar
    Heidi kjeldgaard
    27. januar 2014 at 10:45

    Flensborg er en skøn  skøn by. Og er absolut er besøg værd om sommeren men sandelig også ved juletid. 
    Og trænger du til at få slappet heeeet af og få forskellige massager samt noget vidunderligt mad, er Alter Meierhof absolut anbefalelsværdigt

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. januar 2014 at 17:36

      Tak for anbefalingen. Den gemmer jeg Heidi :-)

  • Svar
    Susanne
    27. januar 2014 at 10:34

    Flensborg er en dejlig by, som vi ofte besøger.  Vi har også spist flere gange på http://www.alte-senfmuehle.de/ der spiser man godt, om sommeren ude i gården, rigtig hyggeligt. Jeg har kun fundet en garnbutik, den i gågaden, men den er så sandelig også værd at besøge. 

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. januar 2014 at 17:35

      Som du kan se og læse, så var det også der, vi spiste den første aften Susanne :-)

  • Svar
    Conny
    27. januar 2014 at 10:28

    Det lyder dejligt med sådan en forretningsrejse :)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. januar 2014 at 17:34

      Det var meget inspirerende og vi fik et par gode ideer :-)

  • Svar
    Lotte
    27. januar 2014 at 10:19

    Ja Flensborg er en dejlig by, som vi sønderjyder tit tager til når vi vil på en bytur i en større by. håber i også synes det er en dejlig by ;)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. januar 2014 at 17:25

      Vi synes, at det er en skøn by :-)

    Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)