8

Størst af alt er tro, håb & kærlighed

Nogen dage viser sig at insistere på,  at man huskes på de ting, der er vigtige. Størst af alt er tro, håb & kærlighed. De kan bære gennem det ubærlige. De gør en forskel.

Jeg gik i seng så snart vi kom hjem fra arbejde. Jeg har sådan brug for at sove, men jeg hoster i tide og utide og sådan er det også i dag. Hver gang jeg døser hen, vækkes jeg af min egen hoste. Jeg har ondt i muskler, jeg knapt vidste, jeg havde og jeg er noget så træt af det.

Kenneth forbarmede sig over mig og hentede hostesaft, som skal hjælpe, så jeg får lidt ro. Åh, det bliver godt.

Jeg har verdens sødeste mand. Tænk at han, efter endt arbejdsdag og endelig landet hjemme i lænestolen, rejser sig og kører ind til byens mest velassorterede apotek og henter det, der gør den positive forskel. Det er kærlighed og det elsker jeg ham (også) for ♥

Liljer

I går kom han hjem med den største buket af nogle af mine yndlinge. Mange skælder og smælder i nærheden af de smukke liljer. Jeg elsker dem. Jeg elsker duften, der møder mig, så snart jeg træder ind af hoveddøren. Jeg elsker dramaet. Jeg elsker, at det er en blomst, som så absolut ikke gemmer sig i et hjørne. Den råber og gør højlydt opmærksom på sig selv.

Han ved jeg elsker liljen. Og ham.

Jeg elsker også, at jeg blev vækket fra døsen for et øjeblik siden af Jessica, som kan fortælle, at Jeff endelig er taget ud af respiratoren. Han taler lidt og har været oppe at gå ganske kort. Det er gode nyheder for nu. Jeg er ikke blind for, at der venter mange svære forhindringer forude, men jeg insisterer på at glæde mig over nu’et.

Jeg har sendt mange tanker over Atlanten de sidste mange dage. Der skete ingen fremskridt. I dag var historien en anden. I dag er en god dag ♥

You Might Also Like

8 Comments

  • Reply
    Jeg har lukket alle persienner og glæder mig af Slagt en hellig ko
    10. maj 2016 at 14:05

    […] smiler stadig ved tanken om, at det går forsigtigt fremad i Alabama. Jeg håber, at vi kan opfylde Jeffs drøm om at se Aalborg en skønne dag. Jeg bliver ved med at […]

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    10. maj 2016 at 09:13

    Det blev jo en rigtig god dag. Dem kan man aldrig samle for mange af :-)

  • Reply
    Ulla Føhns
    9. maj 2016 at 20:53

    “Nu er jord og himmel stille “

  • Reply
    Inger Laursen
    9. maj 2016 at 20:31

    Elsker jo dine skriblerier, mest de glade og positive, men osse de, som det i dag, lidt trist, men vendt til positivt , og den søde måde du altid omtaler din Kenneth, gør mig helt varm indeni, og lidt blød i knæene Du har en stor krammer tilgode, til jeg kommer til Gug på lørdag ❤️

  • Reply
    Lene
    9. maj 2016 at 20:03

    Rigtig god bedring og hvor lyder det godt med små fremskridt hos Jeff.

  • Reply
    Joan
    9. maj 2016 at 19:58

    Smukt blogindlæg
    Jeg har hoster og sprutter ligeledes med høj feber, så tv og sengen, penicillin og risengrød, på en smuk sommerdag
    Ønsker dig god bedring

  • Reply
    Helle K.
    9. maj 2016 at 19:54

    ❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️

  • Reply
    Rikke
    9. maj 2016 at 19:51

    sikke et smukt indlæg du har forfattet, det rørte mig dybt i hjertet.
    kærlig hilsen Rikke

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)