Der er en sult, der skal stilles og jeg prøver, så godt jeg kan

Det regner i dag. Udenfor er gråt og indenfor har jeg hentet de tykke alpakasokker, for jeg opdager, at jeg fryser, når jeg sidder stille og det er nemlig præcis hvad jeg gør denne formiddag, hvor jeg har givet mig selv en fridag fuld af ingenting. Jeg strikker, mens jeg kigger strikke-podcast og ind imellem falder i gryden med dokumentarer fra fjerne steder.

Der er en sult, der skal stilles og jeg prøver, så godt jeg kan

Det sidste er helt sikkert min udlængsel, der stikker hovedet frem. Der er en sult, der skal stilles og jeg prøver, så godt jeg kan. Jeg drømmer om fjerne himmelstrøg, men for ikke at skubbe til min længsel efter Sydeuropa, ser jeg små dokumentarer om Mongoliet og Alaska. Der er koldt og barske liv leves. Ingen luksus. Ingen drinks. Ingen swimmingpool og maden fanger du selv. Ingen duft af lavendler, men duften har vi til gengæld lige her på Tjørnevang, hvor lavendlerne står i fuldt flor.

I går gik vi midt i duften hele dagen. Vejret var skønt. Ikke imponerende varmt, men skønt og absolut passende for udeliv, så Kenneth tog livtag med det nye drivhus og det skæve beton-dæk, der skal danne underlag for selv samme drivhus.

Det sidste er helt sikkert min udlængsel, der stikker hovedet frem. Der er en sult, der skal stilles og jeg prøver, så godt jeg kan. Jeg drømmer

Vores private lille, beskedne, men højt elskede skovtykning

Nede i bunden af haven er vores lille skovtykning. Det er jo i virkeligheden ikke meget andet end en lille samling træer, men det er som at gå en tur i skoven, når man træder ind i det rum, Kenneth har skabt inde bagved den åbne have. Han har kørt stier fri inde under træerne og der dufter af muld og skovbund derinde, når jeg en sjælden gang husker at træde indenfor i skyggen.

Der fra har jeg kig hele vejen op gennem haven. Haven har været gennem adskillige transformationer i de enogtyve år, vi snart har boet her. Her har været frugttræer, som naboen ønskede fældet, fordi de tog lys fra hans soveværelse (!?), så det gjorde vi. Her har også været en meget stor køkkenhave, staudebede, petanque-bane, flagstang, bålsted, endnu flere staudebede, høns, gynger og mange flere store træer.

Vores have afspejler det liv, vi lever lige nu

Haven spejler smukt det liv, der leves. Foranderligheden. Behov, der opstår og forandres, som tiden går. Vi er i den fase af livet, hvor vi prøver at indrette os med tanke på, at minimere arbejdet i haven. Vi lægger vores kræfter i firmaet i disse år. Måske om føje år, vi igen anlægger staudebede med tilhørende lugning, men jeg tror det ikke. Vi er heldige, at haven er smuk, bare græsset er slået. Den er parklignende, fordi den har en stor plæne omkranset af store, gamle træer og ind imellem alt dette, er der indrettet små haverum, som ikke kræver meget mere end en hækklipning i ny og næ.

Lige i disse år lever vi på terrassen og Feddet, når vi er udenfor

Oppe i den anden ende af haven, ligger terrassen og Feddet. Det er her det meste af vores udendørs liv leves i disse år. Jeg forestiller mig, at det vil ændre sig, hvis vi engang er så heldige, at vi får børnebørn. Så vil reviret sikkert udvides, for der er mange hemmelige hjørner af haven, der så kan udforskes og jeg glæder mig allerede til den træhytte, Kenneth skal bygge og de bærbuske jeg skal tømme med små hænder i mine. Bålplads, boldbane, gyngestativ o.s.v. Der skal nok blive plads til det hele, ligesom der var engang.

Kaffe, snak og masser af dejlig sol mellem skyerne

Terrassen blev nydt i går. Vi var så heldige, at mor kom ned og drak eftermiddagskaffe. Hun har det bare godt og er simpelthen kommet sig så hurtigt efter operationen. Selvfølgelig skal hun tage den med ro, men jeg kan tydeligt se på hende, at hun har det meget bedre. Før kunne jeg se, at hun havde smerter. Det har hun ikke længere, så vi nød eftermiddagen med strik, snak og rigelige mængder kaffe.

Kenneth kørte hende hjem sidst på eftermiddagen og da han vendte tilbage til sokkel og drivhus, gik jeg i gang med salaten, vi senere indtog på terrassen med kig til kærlighedshungrende duer.

Taler de ikke om opklaring senere på dagen i Nordjylland? Jeg håber det. Jeg gider gerne en gentagelse af i går.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

2 kommentarer

  • Svar
    Eva
    18. juli 2017 at 05:55

    Du har med garanti hørt det før, men hold op, hvor tager du skønne billeder. Så inspirerende! Ord og billeder i skøn forening. Tak.

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)