Vi er landet i bjergene

Vi er landet i bjergene bag Cannes og Nice. Vi bor med udsigt til Le Bar-sur-Loup. Om aftenen har vi kig til byens tændte gadelygter, mens vi spiser friske salater og drikker iskold rosé.

Ingenting gøres nemt, når det er os, der gør det …

At nå hertil har ikke været uden udfordringer, for ingenting gøres tilsyneladende nemt, når man er os. Bedst er dog, at Kenneth fik en fartbøde. Kenneth, sagde jeg!

Ud over de 90 euro, han måtte betale på stedet, er han nu nede i Cannes, for at lægge hele vores ferieopsparing på et par nye bremser til Luftskibet, der pludselig og meget ubelejligt gav sig til at brokke og klage, da vi kørte ind over grænsen til Frankrig i torsdags.

Oh, skræk og rædsel

Vi har kørt med stor forsigtighed lige siden og du ville have grinet, hvis du havde været med i bilen, da vi kravlede her op, hvor jeg nu sidder med kig til pool og by ovre på den anden side af den lille dal. Skræk og rædsel stod malet i mit ansigt, for bremser skal bare virke, når man kravler rundt i Luftskib i noget, der kun egner sig til bjerggeder.

Vi er landet i bjergene

Kenneth går tur på Croisetten

Som sagt er Kenneth nede og gøre sig til på Croisetten. Jeg sidder bare her og prøver at trække vejret. Det er praktisk at gøre det, har jeg hørt og jeg har holdt det – altså vejret – siden torsdag.

Nu ved jeg, at bremserne bliver klaret og resten af turen fuld af skønne oplevelser.

Fik jeg i grunden sagt …

Fik jeg sagt, at her er 32 grader og helt utroligt og vanvittigt vidunderligt. Det er den rene og skære luksus og balsam på min sjæl. Livet er bare så godt og jeg så utroligt heldig :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

6 kommentarer

  • Svar
    Mia Folkmann
    30. august 2017 at 08:06

    Uf ja, gode bremser er uundværlige i bjerge og i det hele taget. Men når det er ordnet, bliver resten af turen skøn. Hvordan kan man andet end nyde de smukke omgivelser… :-)

  • Svar
    ingridtunheim
    29. august 2017 at 21:11

    Så deilig at dere har det fint til tross for dårlige bremser. Det ser helt nydelig ut i alle fall.

    Beste hilsen Ingrid på http://www.ingridtunheim.no

  • Svar
    Tina Nymann
    28. august 2017 at 22:21

    Skønt at I er vel ankommet og at alt er godt

  • Svar
    Marianne
    28. august 2017 at 20:50

    Dejligt at I nyder jeres ferie på et lækkert sted med dejlig varme. Håber den forløber uden flere uheld. Super dejlig ferie til jer :-)

  • Svar
    Diana
    28. august 2017 at 20:17

    Det ser meget idylisk ud, og hvor surt med bremserne og bødet :-/
    Rigtig god ferie!

  • Svar
    Susanne Blomsterberg
    28. august 2017 at 14:04

    Ser lækkert ud, det kan være at man på et tidspunkt må bede om adressen til den pool, altid rart med at finde et hus som andre har været glade for. Håber at I får fixet bremserne, for som du skriver er der ikke sjovt at køre i bjerge uden bremser. Forsat god ferie.

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)