Jeg bliver glad hver eneste gang

Jeg bliver glad hver eneste gang, jeg træder indenfor. Hver gang tænker jeg, at nu er den lige ved at være der. Der mangler fortsat de rigtige lamper. Strikkelyset. Det helt rigtige på væggene.

Bortset fra de småting, er jeg lige ved at være der. Mit værelse. Akkurat, som jeg kan lide det. Akkurat … altså lige indtil Kenneth denne formiddag bragte mig min fødselsdagsgave før tid. Det er sådan med ham, at han altid ved, hvad jeg ønsker mig allermest i hele verden og altid før, jeg selv ved det. Altid! Jeg får bare verdens bedste gaver. Altid!

Nu står Nøglehullet og hilser på mig, når jeg træder ind i gangen og sætter kursen mod værelset.

Den er en del af min barndom og gør mig glad

Det gi’r et lille gib i mig, når jeg ser stolen. Den gør mig så utroligt glad. Den er ikke mindre end perfekt. Jeg sidder skønt i den og strikker. Jeg elsker, at den er en del af min barndom og derfor i sig selv bærer på glæde og dejlige minder og så elsker jeg mest af alt, at Kenneth – som altid – rammer fuldstændig plet med sin overraskelse til mig ♥

Jeg bliver glad hver eneste gang

En time med strikketøj og en god historie i ørerne

Jeg vidste præcis, hvor stolen skulle stå og den passer heldigvis perfekt ind i hjørnet. Nu mangler kun en væglampe af en slags og jeg er klar til de mørke vinter-eftermiddage, hvor jeg vender hjem efter arbejde og lige trænger til en time med strikketøj og en god historie i ørerne.

Jeg holder meget af at opholde mig på mit værelse/kontor. Her er en særlig fred og den dejligste udsigt ud på gårdspladsen og vores længe. Vi tændte lyset på huset i weekenden, så nu er det ganske særligt dejligt at sidde indenfor i skumringen med en kop te og god musik eller en lydbog, mens himlen mørkner udenfor.

Det er jo ved den tid, ved du …

Jeg strikker blandt andet på lidt julegaver. Jeg er ikke nået langt, men jeg lægger skumle planer og jeg er kun i hus med én foreløbig, men det er en god start og jeg er tilfreds. Der kommer flere til, når jeg målrettet går i gang :-)

Husmoderen, der vasker, men ikke kokkererer

Aftenens menu er friske, flåede rødspætter hentet på torvet. Ikke af mig, men af Kenneth. Jeg har vasket tøj og gør det stadig. Alt skal vaskes. jeg skal i bund. Der skal være nye forsyninger fra i morgen tidlig, så husmoderen har ikke fri endnu, men så længe den tjans inkluderer varm te og strikketøj, hører du ikke mig klage.

Jeg vasker, strikker, gynger og strikker lidt mere. Jeg drikker te. Jeg lytter til den dejligste musik.

Livet er godt og jeg er en heldig kartoffel ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

13 kommentarer

  • Svar
    Louise
    27. november 2017 at 16:02

    Virkeligt lækkert værelse ! Og alle de skønne poser med spændende projekter i :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. november 2017 at 16:58

      Åh ja, alle de spændende poser. De er skønne :-)

      • Svar
        Louise
        27. november 2017 at 17:26

        Hvor har du købt den cremefarvede? Kan kun finde den på amerikanske sider… Fringe supply co.

        • Liselotte
          Svar
          Liselotte
          27. november 2017 at 17:41

          De bliver vist solgt lige så raskt, som de ankommer til de forskellige butikker. Jeg kan ikke huske, hvor mine er fra, desværre :-)

          • Louise
            27. november 2017 at 18:44

            Det er måske lige noget for Jer i Garnudsalg og sælge ;-) Dansk agentur i Fringe supply! Juhu :-)

  • Svar
    ingridtunheim
    16. november 2017 at 14:11

    Så godt å lese at du har det fint med strikking, gynging og tedrikking. Er man fornøyd blir alt så mye enklere.

    Klem fra Ingrid på http://www.ingridtunheim.no

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    16. november 2017 at 11:55

    Jeg er så utroligt glad for det værelse og jeg elsker at sidde derinde og bare nyde, at det er mit :-)

  • Svar
    Conny
    16. november 2017 at 09:36

    Hvor er det en fed stol – og en fantastisk gave at få.
    Dit værelse emmer af hygge ud gennem dine billeder.
    Huens flettemønster er jeg helt vild med, og tænk, alt det bare med ret og vrang i den rette kombination.

  • Svar
    Kaja
    15. november 2017 at 20:03

    Åh hvor jeg glæder mig over at du har fået så skøn en gave, husker min faster havde den, – kan stadig fornemme nøglehullerne i mine fingre.
    Stort til lykke med din dag, Liselotte

  • Svar
    Ulla
    15. november 2017 at 19:28

    Hold da op en fantastisk skøn og smuk stol, jeg forstår din glæde.
    Og tillykke med fødselsdagen, når dagen oprinder.

  • Svar
    Anne Skyum
    15. november 2017 at 19:10

    At have sit eget værelse som voksen er en gave. Jeg knuselsker også mit ♡

  • Svar
    Marianne
    15. november 2017 at 16:59

    Det stråler ud mellem linjerne hvor glad du er og at du hygger dig. Dejligt

  • Svar
    FRØKEN LARSEN I/S
    15. november 2017 at 16:46

    Ja…❤️
    Kh. Lene.

  • Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)